SUSAN MOSE & OLE RAVN DIGTBOGEN RYTMEN OG DIGTETS

BREEDING SYSTEMS BY SUSAN SCHOENIAN SHEEP &
GEBOEID EEN DANSMUZIEKVOORSTELLING CHOREOGRAFIE & REGIE SUSANNE
10 SUSANA ZANETTI (UNIVERSIDADE DE BUENOS AIRES E UNIVERSIDADE

11 CONTEXTUAL BIBLE STUDY CHARACTERISTICS AND CHALLENGES SUSANNAH CORNWALL
13SUSANA KRALICH APTITUD DE LA RED DE TRANSPORTE URBANO
14 SUSAN P BERARDINI OFFICE (212)3461432 EMAIL SBERARDINIPACEEDU

Opgaver til rytme og form:

Susan Mose & Ole Ravn: Digtbogen: Rytmen og digtets ydre form 2

Opgaver til rytme og form:


  1. Læs Lone Munksgaard Nielsens Andet menneske, s. 1:

    • LÆS DIGTET OP

    • Hvilken situation refererer digtet til?

    • Indskærp hvad det er i digtet, vi kan tolke på (hvilke muligheder er der for at forstå digtet?)

    • Hvad betyder digtets layout for indholdet? Hvorfor har forfatteren ikke valgt en mere klassisk opstilling?


  1. Læs Carsten René Nielsens Du må ikke forlade mig, s. 3 og kig igen på Morten Søndergaards De ligger i et rum, s. 4.

    • Karakterisér rytmen i de to digte (LÆS OP FLERE GANGE) – hvordan opstår rytmen, i kraft af hvilke virkemidler?

    • Overvej hvilken betydning rytmen har for stemningen i de to digte.


Opgaver til torsdag


  1. Gå ind på hjemmesiden www.cyf.dk her kan I klikke jer videre på ”mine bøger”, klik videre på ”Mellem stationerne” – ”se digt”:

    • Hvordan præsenteres digtet?

    • Hvad betyder det for læseoplevelsen, at verselinjerne kommer enkeltvis og med en særlig typografi?


  1. Gå ind på www.borgen.dk/insiteout. Gå videre ved at klikke på Lone Munksgaard Nielsen og find to digte af hende:

    • Hvilke layoutmæssige virkemidler anvender Lone Munksgaard Nielsen, og hvordan harmonerer det med digtenes indhold?





Lone Munksgaard Nielsen


Andet menneske

De tager hende fra mig. Altid. De stjæler

hende og river hende midt over. Jeg har skabt

hende hundrede gange efterhånden, altid de

samme farver, altid de samme mål. Hvis hun

ikke ønskede at være hos mig, ville hun jo

ikke lade mig skabe hende gang på gang.


Det må være misundelse. De kan ikke klare

at mærke den kærlighed, der er mellem os.

At den ikke bliver dem til del. Vi elsker hin-

anden, det har vi altid gjort. Lige fra den

første gang, jeg skabte hende.


Hvordan kan de få sig selv til at rive en

kvinde over?


Jeg skaber hende af det smukkeste karton.

Det er blødt at røre ved, men alligevel stift

nok til, at hun ikke krummer sig sam-

men, når jeg sætter hende fast i min bagage-

bærer. Det er den eneste måde, vi kan cyk-

le sammen på.


Vi elsker hinanden, og de er misundelige.

De har aldrig oplevet gengældt kærlighed.


Vi er i god kontakt med hinanden. Hun kan

henvende sig til mig ved at ændre sine far-

ver eller kartonens ruhed. Jeg svarer hende

ved berøring.


Vi har det lige så dejligt nu, som vi havde

det den først gang, jeg skabte hende.

Men de under mig det ikke.


De følger mig i mine drømme, og når jeg

vågner, har de revet hende midt over. Det er

utroligt så meget, man kan hade kærligheden,

når det er andre, der nyder godt af den.


De kan jo bare skabe deres egen. Jeg har til-

budt at hjælpe dem med at male, og jeg har

foræret dem et rigeligt stykke karton alle-

rede.


Jeg vil blot beholde min kone.








Carsten René Nielsen


Du må ikke forlade mig

1.






2.





3.








4.

Du må vende dig bort uden at

Give mig så meget som en lussing

Brække mit hjerte i stykker

Og fodre ænderne i parken

Med de tørre stumper


Du må blotte dig på villaveje

For øjnene af savlende teenagere

Blive taget op af tatoverede

Italienske lastbilschauffører


Du må forlade mig og gifte dig

Med den smarteste fyr i byen

Og jeg vil ikke ringe dig op om natten

Eller kaste mig hulkende

For dine fødder midt på gaden

Kidnappe dine børn og reklamere

I samtlige landets dagblade


Jeg vil kun blive sindssyg

Og selv opsøge hospitalet

Gummicellen og spændetrøjen

Så du aldrig kommer til

At se mig igen



Morten Søndergaard:


De ligger i et rum


De ligger i et rum, ikke større eller mindre end dette. De er nøgne, de har elsket, de befinder sig i denne lette lysende døs på den anden side. De er intakte. De er berøringspunkter, tyngde og hændernes fugtighed. Der er stille, helt stille i rummet, det er et rum, der tømmes. På den anden side af væggen høres et skænderi, en flaske knuses, fuglene kunne godt synge, lydene kunne let forveksles med sang. De er nøgne, en hånd på et bryst, en anden på en skulder, der er næsten ingenting tilbage i rummet. De kan ikke bevæge sig, før de har forvandlet sig til nogle andre.


4



15 SUSAN EVA O’DONOVAN 219 MITCHELL HALL  DEPARTMENT
2 of 2 Susan Ambrose History Rubric for Group
2019 EUROPEAN BODYBUILDING & FITNESS CHAMPIONSHIPS SANTA SUSANNA SPAIN


Tags: susan, rytmen, digtbogen, digtets