Susan Mose & Ole Ravn: Digtbogen: Rytmen og digtets ydre form 2
Opgaver til rytme og form:
Læs Lone Munksgaard Nielsens Andet menneske, s. 1:
LÆS DIGTET OP
Hvilken situation refererer digtet til?
Indskærp hvad det er i digtet, vi kan tolke på (hvilke muligheder er der for at forstå digtet?)
Hvad betyder digtets layout for indholdet? Hvorfor har forfatteren ikke valgt en mere klassisk opstilling?
Læs Carsten René Nielsens Du må ikke forlade mig, s. 3 og kig igen på Morten Søndergaards De ligger i et rum, s. 4.
Karakterisér rytmen i de to digte (LÆS OP FLERE GANGE) – hvordan opstår rytmen, i kraft af hvilke virkemidler?
Overvej hvilken betydning rytmen har for stemningen i de to digte.
Opgaver til torsdag
Gå ind på hjemmesiden www.cyf.dk her kan I klikke jer videre på ”mine bøger”, klik videre på ”Mellem stationerne” – ”se digt”:
Hvordan præsenteres digtet?
Hvad betyder det for læseoplevelsen, at verselinjerne kommer enkeltvis og med en særlig typografi?
Gå ind på www.borgen.dk/insiteout. Gå videre ved at klikke på Lone Munksgaard Nielsen og find to digte af hende:
Hvilke layoutmæssige virkemidler anvender Lone Munksgaard Nielsen, og hvordan harmonerer det med digtenes indhold?
Lone Munksgaard Nielsen
De tager hende fra mig. Altid. De stjæler
hende og river hende midt over. Jeg har skabt
hende hundrede gange efterhånden, altid de
samme farver, altid de samme mål. Hvis hun
ikke ønskede at være hos mig, ville hun jo
ikke lade mig skabe hende gang på gang.
Det må være misundelse. De kan ikke klare
at mærke den kærlighed, der er mellem os.
At den ikke bliver dem til del. Vi elsker hin-
anden, det har vi altid gjort. Lige fra den
første gang, jeg skabte hende.
Hvordan kan de få sig selv til at rive en
kvinde over?
Jeg skaber hende af det smukkeste karton.
Det er blødt at røre ved, men alligevel stift
nok til, at hun ikke krummer sig sam-
men, når jeg sætter hende fast i min bagage-
bærer. Det er den eneste måde, vi kan cyk-
le sammen på.
Vi elsker hinanden, og de er misundelige.
De har aldrig oplevet gengældt kærlighed.
Vi er i god kontakt med hinanden. Hun kan
henvende sig til mig ved at ændre sine far-
ver eller kartonens ruhed. Jeg svarer hende
ved berøring.
Vi har det lige så dejligt nu, som vi havde
det den først gang, jeg skabte hende.
Men de under mig det ikke.
De følger mig i mine drømme, og når jeg
vågner, har de revet hende midt over. Det er
utroligt så meget, man kan hade kærligheden,
når det er andre, der nyder godt af den.
De kan jo bare skabe deres egen. Jeg har til-
budt at hjælpe dem med at male, og jeg har
foræret dem et rigeligt stykke karton alle-
rede.
Jeg vil blot beholde min kone.
1.
2.
3.
4. |
Du må vende dig bort uden at Give mig så meget som en lussing Brække mit hjerte i stykker Og fodre ænderne i parken Med de tørre stumper
Du må blotte dig på villaveje For øjnene af savlende teenagere Blive taget op af tatoverede Italienske lastbilschauffører
Du må forlade mig og gifte dig Med den smarteste fyr i byen Og jeg vil ikke ringe dig op om natten Eller kaste mig hulkende For dine fødder midt på gaden Kidnappe dine børn og reklamere I samtlige landets dagblade
Jeg vil kun blive sindssyg Og selv opsøge hospitalet Gummicellen og spændetrøjen Så du aldrig kommer til At se mig igen |
Morten Søndergaard:
De ligger i et rum, ikke større eller mindre end dette. De er nøgne, de har elsket, de befinder sig i denne lette lysende døs på den anden side. De er intakte. De er berøringspunkter, tyngde og hændernes fugtighed. Der er stille, helt stille i rummet, det er et rum, der tømmes. På den anden side af væggen høres et skænderi, en flaske knuses, fuglene kunne godt synge, lydene kunne let forveksles med sang. De er nøgne, en hånd på et bryst, en anden på en skulder, der er næsten ingenting tilbage i rummet. De kan ikke bevæge sig, før de har forvandlet sig til nogle andre.
15 SUSAN EVA O’DONOVAN 219 MITCHELL HALL DEPARTMENT
2 of 2 Susan Ambrose History Rubric for Group
2019 EUROPEAN BODYBUILDING & FITNESS CHAMPIONSHIPS SANTA SUSANNA SPAIN
Tags: susan, rytmen, digtbogen, digtets