HØRINGSSVAR TIL SUNDHEDSSTYRELSENS RAPPORT OM AKUTBEREDSKABET DET INTERN MEDICINSKE






Vedrørende Sundhedsstyrelsens rapport om akutmodtagelsen

Høringssvar til Sundhedsstyrelsens rapport om akutberedskabet.

Det Intern Medicinske Koordinationsråd, Region Midt. - 4/4 –

­­­­­

Modtaget pr. mail d. 28. februar 2007, Region Midtjylland.



Vedrørende Sundhedsstyrelsens rapport om akutberedskabet.



Endeligt høringssvar fra Det Interne Medicinske Koordinationsråd i Region Midt (tidligere Det Intern Medicinske Specialeråd i Region Midt).


Det Interne Medicinske Koordinationsråd i Region Midt består af 2 speciallæger i intern medicin fra hvert af regionens hospitalsenheder, der modtager akutte, uselekterede medicinske patienter – dvs Skejby Sygehus, Århus Sygehus-THG, Århus Sygehus-NBG, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Viborg.


Det Interne Medicinske Koordinationsråd i Region Midt har følgende kommentarer til Sundhedsstyrelsens rapport om akutmodtagelse, som indeholder spændende overvejelser.


Hvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger efterleves, vil dette medføre en betydelig omlægning af det danske sundhedsvæsen, specielt hvad angår opdelingen i akutte- og ikke-akutte sygehuse. Omlægninger som Sundhedsstyrelsen selv beskriver som en ”revolution”. I betragtning heraf efterlyses en vurdering af konsekvenserne af flere af anbefalingerne.


Det Interne Medicinske Koordinationsråd i Region Midt er grundlæggende enig i, at sygehuse må have en vis minimumsstørrelse for at kunne sikre en vedvarende faglig kvalificeret udredning og behandling.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring størrelsen af optageområderne er ikke evidensbaseret, men bygger fortrinsvis på anbefalinger fra nogle af de kirurgiske specialer (1). Det er ikke givet, at effektivitet og kvalitet er ligefrem proportional med optageområdets størrelse. Sundhedsstyrelsen egne beregninger tyder på, at ”mellemstore” sygehuse er de mest effektive (2). Der foreligger europæiske undersøgelser fra sammenlignelige lande, der tyder på reducerede stordriftsfordele, når sygehusene når en vis størrelse (omkring 400 senge) (3,4). Hvis afdelingerne deles (hvad ofte sker når optageområdet når 200.000) reduceres antallet af forskellige medicinske specialer i hver enkelt afdeling. En opdeling af (central)sygehusene i akutte og ikke-akutte sygehuse vil ligeledes medføre en reduktion i antallet af medicinske specialer på de enkelte matrikler. Hvis en øgning i antallet af forskellige medicinske specialer medfører en kvalitetsmæssig forbedring i diagnostik og udredning af den uafklarede medicinske patient med ofte flere diagnoser, vil en reduktion i antallet af medicinske specialer sandsynligvis medføre et kvalitetsmæssigt tilbageskridt.

Der efterlyses en vurdering af, hvorvidt sammenhængen mellem kvalitet/effektivitet og størrelse er proportional, hvad angår de uafklarede medicinske patienter.


Tværspeciale samarbejdet på de store (universitets)sygehuse involverer en vagthavende grenspecialist og formaliserede samarbejdsaftaler. Der anbefales at der tages stilling til, hvilke af de medicinske grenspecialer, der bør være repræsenteret på en akut- enhed og hvilke af grenspecialerne der obligatorisk skal deltage i formaliseret vagtfunktion (eksempelvis kardiologi). Det vil naturligvis være fagligt mest hensigtsmæssigt, hvis alle 9 medicinske specialer var samlet omkring den uafklarede medicinske patient.

Opdelingen i akutte- og ikke-akutte sygehuse vil endvidere medføre risiko for uhensigtsmæssige patientforløb for de akutte medicinske patienter. Der kan ikke skelnes skarpt mellem akut og ikke-akut udredning og behandling, og i mange tilfælde strækker udredningen af akut indlagte patienter sig over uger. Man kan frygte, at en flytning af en patient fra et akut-sygehus til et ikke-akut sygehus (i stedet for interne overflytninger) vil medføre uhensigtsmæssigheder i form af personaleskifte samt ekstra ressourceforbrug. En gennemsnitlig indlæggelse på medicinsk afdeling varer kun godt 5 døgn!


Ved at begrænse akut-behandlingen til kun halvdelen af sygehusene fragmenteres uddannelsen, og det indebærer, at alle studenter, turnuslæger, AP-læger og introduktionslæger i en periode skal være på både akutte og ikke-akutte sygehuse/afdelinger. Der efterlyses en vurdering af, om der ved en halveringen af antallet af sygehuse med akutmodtagelser kan opretholdes et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser.


Nogle specialer har alvorlige rekrutteringsproblemer på de afdelinger, der ikke er integreret i interne medicinske afdelinger – f.eks reumatologi, hvor fortrinsvis de afdelinger, der har bevaret integrationen i intern medicin kan rekruttere til specialet. Det forsøges nu flere steder, at få specialet ”tilbageintegreret” i intern medicin for at forbedre rekrutteringen. En samling af de forskellige interne medicinske specialer vil således give både faglige, uddannelsesmæssige og rekrutteringsmæssige fordele.




Det Interne Medicinske Koordinationsråd i Region Midt anbefaler, at der som baggrund for tilrettelæggelsen af akutmodtagelse af uselekterede medicinske patienter tages stilling til:



På vegne af

Det Interne Medicinske Koordinationsråd i Region Midt



Ulrich Fredberg,

speciallæge i intern medicin, reumatologi og hæmatologi

Ref.


  1. Lone de Neergaard, Fælleskonference ”Evolution eller revolution”, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen, Kastrup 19.1.2007.

  2. www.sundhedskvalitet,dk

  3. Aletras V. The relationship betwen volume and the scope of activity and hospitals costs. CRD Report 8, part II. The University of York, January 1997. (efter en gennemgang af litteraturen konkluderes om stordrift af sygehuse: sygehuse med op til 200 sengepladser synes af have stordriftsfordel, optimal størrelse af sygehuse befinder sig i området 200 til 400 sengepladser, med 400 - 600 sengepladser reduceres fordelene, med over 600 sengepladser indtræder der betydelige stordriftsulemper).

  4. Grönqvist E. Sjukhusstruktur och kostnader. En litteratur genomgång. Stockholn: Spri, 1995. (Spri rapport 410). (En undersøgelse baseret på 15 udvalgte internationale publikationer finder, at der ikke er belæg for at større sygehuse er mere effektive end de mindre. Resultaterne viser at relationer mellem stordrift, produktivitet og struktur er komplekse. Når det gælder spørgsmålet om forholdet mellem patientvolumen og behandlingsresultat findes der ingen entydige sammenhænge, som peger på, at behandlingsresultatet forbedres med antallet af kirurgiske indgreb per læge. og videre: spørgsmålet om et større antal indgreb per sygehus inden for en given patientdiagnosegruppe forbedrer behandlingsresultaterne, kommer oversigtsarbejderne til forskellige og ofte modsatrettede konklusioner).





Tags: høringssvar, intern, akutberedskabet, medicinske, rapport, sundhedsstyrelsens