PRESSEMEDDELELSE FRA NORDISK BIODYNAMISK FORSKNINGSRINGS ÅRSMØDE DEN 2123 NOVEMBER

BILAG 6 TIL PRESSEMEDDELELSE FRA FLYVESIKRINGSTJENESTENNAVIAIR D 1812002 RVSM
D ANSK LEGEPLADS SELSKAB PRESSEMEDDELELSE SEPTEMBER 2007 WORKSHOP
DANBIF KONFERENCE 2008 – PRESSEMEDDELELSE RITZAU TEMPERATURSTIGNINGER DRÆBER FLERE

HYBRIDBILER KØRER PÅ REN EL HALVDELEN AF TIDEN PRESSEMEDDELELSE
PRESSEMEDDELELSE 07032013 ENERGIEFFEKTIV KØLING SKABER HOT MARKED S RITTAL
PRESSEMEDDELELSE 12 JULI 2011 TRAFIKANTER SVINER EKSTRA MEGET I

Norden som GMO-fri zone

Pressemeddelelse fra Nordisk biodynamisk Forskningsrings årsmøde den 21.-23. november 2008 i Stange, Norge


Norden som GMO-fri zone


Nordisk biodynamisk Forskningsring støtter kravet fra Nordisk Råd om GMO-frie zoner i Norden.


Dyrkning af GMO-afgrøder (genmanipulerede planter) i det konventionelle landbrug truer udviklingen af økologiske og biodynamiske landbrug. Erfaringer fra mange lande viser, at GMO-planters resistens mod f.eks. Monsantos ukrudtsmiddel Round Up spredes til vilde planter og almindelige afgrøder med vind, insekter og spildfrø.


I flere lande, hvor GMO-afgrøder er tilladt, er det i dag umuligt at dyrke raps, majs og bomuld økologisk og biodynamisk på grund af forurening med GMO.


Denne udvikling er i modstrid med forbrugernes modstand mod GMO-afgrøder og den stigende efterspørgsel efter økologiske og biodynamiske produkter. Der er derimod ingen forbrugerønsker om GMO-fødevarer.


Der er ingen bæredygtige argumenter for at anvende GMO-afgrøder.

Opgørelser fra USA's landbrugsdepartement, USDA, viser, at dyrkning af GMO-afgrøder medfører øget anvendelse af sprøjtemidler. Erfaringer viser desuden, at høstudbytte ofte er lavere end af ikke-genmanipulerede planter.

Flere dyreforsøg dokumenterer, at GMO-foder giver organskader, nedsat forplantningsevne og hæmmet immunsystem.

Dyrkning af GMO-afgrøder ødelægger den biologiske mangfoldighed, forgifter gavnlige insekter og umuliggør frødyrkning i store områder.

De langsigtede virkninger på miljø, sundhed, sociale strukturer og landmændenes økonomi er helt uoverskuelige.


GMO-teknologien bygger på en primitiv og forældet tro på, at man kan lave nye, stabile planter og dyr med genteknologi. Alle seriøse forskere ved, at ”det centrale dogme” om, at gener entydigt styrer organismen, ikke passer. GMO-planter er ustabile og giver helt uforudseelige og ukontrol-lable virkninger på miljø og sundhed. GMO-firmaerne lader som om de ikke kender denne risiko.


Nordisk biodynamisk Forskningsring støtter derfor kravet fra Nordisk Råd om at ændre EU-reglerne, så der bliver muligt at oprette officielle GMO-frie zoner i Norden. Vi mener hele Norden skal være GMO-fri. De danske sameksistensregler giver ikke tilstrækkelig sikkerhed mod forurening med GMO-materiale.


Nordisk biodynamisk Forskningsring, grundlagt 1949, består af medlemmer fra Norge, Sverige, Finland og Danmark.


Kontaktperson i Danmark:

Projektleder Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 86 19 94 45, [email protected]


Kilder:

www.natureinstitute.org

www.i-isis.org.uk

www.greenpeace.dk




PRESSEMEDDELELSE 16 DECEMBER 2009 FEM FINALISTER KLAR TIL HVERDAGSMESTERSKABET
PRESSEMEDDELELSE FRA DANSK MASKINHANDLERFORENING 15 OKTOBER 2012 DANSK DELTAGELSE
PRESSEMEDDELELSE FRA NORDISK BIODYNAMISK FORSKNINGSRINGS ÅRSMØDE DEN 2123 NOVEMBER


Tags: biodynamisk forskningsrings, for biodynamisk, årsmøde, november, biodynamisk, forskningsrings, nordisk, pressemeddelelse