JØRGEN RIBER CHRISTENSEN DIGITALT KAMERA PANASONIC AGDVX100BE BASALE








Jørgen Riber Christensen

Jørgen Riber Christensen


Digitalt kamera: Panasonic AG-DVX100Be - basale funktioner


Strømforsyning:

Netkablets batterilignende tilslutning sættes i bagsiden af kameraet. Udløserknap bruges ved udtagning.

Batteri: sættes i bagsiden af kameraet. Udløserknap bruges ved udtagning.

Opladningstid: 330 min. Batterikapacitet med display: ca. 300 min. Længere tid kun med søger.

Batteriet oplades ved at lade det sidde i netadapteren, og kameraet afleveres altid med opladet batteri.


On/off:

Bagsiden til højre: Tryk den lille hvide knap ind, idet du drejer til On eller Off.


Lyd:

Anvend lettest den indbyggede mikrofon, eller sæt en anden i kameraet vha. dets kabel f.eks. i input 1 på højre side. På venstre sides tastatur tænder man for strømmen til den isatte mikrofon: INPUT 1 > On.

Og også i tastaturet: CH1 Select stilles til Input 1, hvis man bruger ekstern mikrofon, og til INT(L), hvis man bruger den interne mikrofon. CH2 Select sættes til INT(R).

Brug om nødvendigt vindhætte – i en snæver vending en vante eller en sok (!)

I displayet kan man se om lyden er overstyret, og der er to drejeknapper nederst til venstre på kameraet til omhyggelig indstilling af lydindgangsstyrken. Undgå endelig rød og overstyret lyd, og brug helst hovedtelefoner. Der er phonostik under den sorte flap på højre side, fremme.


Bånd:

Højre side, blå ejectknap på oversiden bagerst. Ved isætning af bånd skubbes knappen frem, og den nu åbne båndholder skubbes blidt mere åben. Båndet lægges i med de hvide spoler indad mod kamerakroppen, og båndholderen skubbes blidt indad på det hvide skilt ”PUSH” til den selv arbejder. Når den er stille, lukker man hele båndindsatsen. Selve båndet har en lille skyder, der kan forhindre sletning/optagelse.

Hvis man skal spole båndet eller gennemse optagne scener, sættes kameraet fra Camera-funktion til VCR-funktion ved at trykke på den lille sorte knap på bagsiden til venstre nederst. VCR-funktionerne betjenes med det lille joystick på venstre side, bagerst for oven på kameraet (Play, Stop, Spol).

I displayet kan man se resterende båndtid og batteristand.


Manual fokusering:

Anvend normalt stativ kombineret med manual fokusering.

Sæt focus-skyderen på kameraets venstre side forrest til M(anual).

Forrest på kameraet under linsen sættes Zoom skyderen til Manual.

Zoom helt ind tæt på motivet.

Drej på fokus-ringen ved linsen til motivet er i fokus.

Zoom tilbage til det billedudsnit, der ønskes, og optag.

Denne procedure skal gentages, hver gang afstanden mellem motiv og kameraet er ændret.

Søgeren har en individuel fokuseringsknap på venstre side.


Blænde/Iris:

På venstre side nederst er der et hjul til indstilling af blænden for korrekt belysning. Auto er ikke altid godt nok. Vælg fra Auto til Manual ved at trykke på den lille sorte knap ved hjulet.

Undgå alligevel modlys, hvis det overhovedet er muligt.

Ved meget mørke og kritiske steder kan man bruge Gain-knappen (Low, Medium, High), men billedkvaliteten lider derunder. Et alternativ kan være projektør.

ND-filterskyderen på venstre side af kameraet skal stå på Off.


Hvidbalance:

Lav ny indstilling hver gang lydforholdene ændrer sig. Pas især på, når billedet bliver blåligt.

Evt. bare én hvidbalance til ude (A) og én til inde (B).

Indstilling af hvidbalance: Hold et stykke hvidt papir eller stof foran linsen, så det er lidt skråt opad. Zoom helt ind på det hvide, så det dækker hele billedet.

På forsiden af kameraet under linsen trykkes nu på knappen AWB (AutoWhiteBalance), og knappen holdes inde, indtil der meldes AWB Ach OK i displayet.


Optagelse:

Sæt On/off knappen til Camera.

Tryk på den røde optageknap.

Tryk igen på den for at pause optagelsen.

Hvis kameraet har været slukket, æder det knap 10 sekunder af slutningen af den forrige optagelse, og man bør derfor justere derefter.






Tags: christensen, panasonic, kamera, jørgen, agdvx100be, digitalt, basale, riber