AFTALE OM STADEPLADS MELLEM HØRSHOLM KOMMUNE HØRSHOLM RÅDHUS SLOTSMARKEN

13 VEJLE NORD N6 LOKALPLAN NR 202 KØBSAFTALE
9 AFTALE MELLEM ISLANDS REGERING PÅ DEN ENE SIDE
ABFORBRUGER REVIDERET JUNI 2012 ALMINDELIGE BETINGELSER FOR AFTALER OM

Administrativ Aftale om Honorering af Dansk Skoleidræt Midt og
AFTALE INDGÅET MELLEM DANSK PSYKOLOG FORENING OG DANSK PSYKIATRISK
AFTALE OM FIBERINTERNETADGANG I AB VALDEMARSGADE 1820 AB

Brugskontrakt




Aftale om stadeplads




Mellem Hørsholm Kommune

Hørsholm Rådhus

Slotsmarken 13

2970 Hørsholm

(i det følgende kaldet Kommunen)



Og Navn: ______________________________

Cvr.nr./Cpr.nr ______________________________

Adresse: ______________________________

______________________________

Evt. tlf.nr. ______________________________

Evt. e-mail ______________________________

(I det følgende kaldet lejer)






1. Beskrivelse af stadepladsen, der stilles til rådighed


    1. Stadepladsen er en mindre del af parkeringspladsen, som ligger ud for Stadionalle 5 og nord for ”Skater-banen”. Stadepladsen er markeret på kort der indgår som del af denne kontrakt som bilag 1.




2. Aftalens genstand


    1. Aftalen omfatter ret til at opsætte et mobilt stade på stedet. Der er mulighed for at tilslutte strøm til stadet, hvis dette skulle være nødvendigt. Aflæsning og fakturering af strøm vil ske løbende.


    1. Stadet skal have hjul, således at stadet kan fjernes med kort varsel.




3. Aftalens begyndelse og ophør


    1. Denne aftale tager sin begyndelse den 1. august 2020 og vedvarer indtil den opsiges af en af parterne eller bringes til ophør af andre grunde.

    1. Under lejemålets beståen kan kommunen med et skriftligt varsel på 3 måneder

opsige lejemålet til den 1. i en måned. Aftalen kan af lejer opsiges med et skriftligt varsel på 3 måneder til den 1. i en måned. Opsigelsen skal ikke begrundes.


4. Betaling for stadepladsen


    1. Lejen udgør halvårligt 18.304 kr. excl. moms. Af hensyn til usikkerheden for, hvornår lejer kan være klar med en stadeplads, er det valgt, at de første tre måneder er uden beregning. Således at kontrakten starter den 1. august 2020, men at den halvårlige leje betales forud hvert år den 1. november og den 1. maj. Første gang den 1. november 2020. Den til enhver tid gældende leje reguleres hvert år den 1. november, på grundlag af den procentvise stigning i nettoprisindekset fra januar måned før reguleringsåret til januar måned i reguleringsåret, første gang den 1. november 2021 på grundlag af stigningen i nettoprisindekset fra januar 2020 til januar 2021. Den til enhver tid gældende leje skal dog stige med 3 % ved hver regulering.




5. Rådighedsindskrænkninger


    1. Stadet skal ikke forringe eller forhindre den øvrige færdsel på parkeringsområdet og lejer skal respektere ændringer i adgangs- og færdselsreglerne for området.


    1. Stadepladsen må maksimalt optage et areal på 15 m2.


    1. Ved større anlægsarbejder kan kommunen kræve at stadepladsen suspenderes i anlægsperioden. Lejer kan ikke gøre krav gældende overfor kommunen i den anledning.


    1. I den periode, hvor stadepladsen er suspenderet, betales der ikke leje. Allerede indbetalt leje refunderes efter nærmere aftale.


    1. Suspendering af stadepladsen sker med et skriftligt varsel på 3 måneder.




6. Anvendelsen


    1. Der må ikke sælges slik, sodavand, energidrik, pølsehorn, pizzaboller el.lign. fra stadepladsen.


    1. Det står kommunen frit for at udleje andre midlertidige og permanente stadepladser på parkeringspladsen til salg af fødevarer og drikkevarer svarende til lejers varesortiment. Lejer kan ikke gøre krav gældende overfor kommunen i den anledning.


    1. Det står kommunen frit for til enhver tid at udleje andre midlertidige og permanente stadepladser på parkeringspladsen for salg af andre varer end fødevarer og drikkevarer. Lejer kan ikke gøre krav gældende overfor kommunen i den anledning.


6.5 Reklamering for stadet, må kun ske på selve stadepladsen som beskrevet i pkt. 1.1.




7. Renholdelse

    1. Lejer er forpligtet til stedse at renholde arealet omkring stadepladsen. Lejeren sørger for løbende renholdelse af det tilgrænsende areal i relation til serveringen. Ved åbningstids ophør fjernes alt affald på parkeringspladsen, der har relation til den foretagne servering.

    2. Lejeren er forpligtet til selv at sørge for den nødvendige snerydning og glatførebekæmpelse omkring stadepladsen.


8. Forsikring


8.1 Det er lejers ansvar selv at tegne forsikring af inventar og løsøre.




9. Overdragelse


9.1 Stadepladsen kan ikke overdrages til andre ligesom der ikke kan gives tilladelse til

fremleje.




10. Myndighedskrav


10.1 Lejer er ansvarlig for, at anvendelse til enhver tid er i overensstemmelse med såvel

nuværende som fremtidige myndighedskrav. Sker der overtrædelse heraf, vil det være

at betragte som misligholdelse fra lejerens side.




11. Misligholdelse og erstatningsansvar


    1. Misligholdelse af aftalen medfører, at kommunen efter påkrav kan ophæve denne aftale med øjeblikkelig virkning. Om kommunens beføjelser i anledning af lejers misligholdelse gælder dansk rets almindelige regler.


    1. Ved misligholdelse forstås f.eks., hvis stadet forringer eller forhindrer den øvrige færdsel i området, eller hvis salgsarbejdet fra stadet ikke foregår efter gældende lovgivning eller hvis lejer undlader at efterkomme kommunens anmodning om at fremskaffe dokumentation for lovlig drift. Eksemplerne er ikke udtømmende.


    1. Såfremt lejer ikke fjerner stadet ved udløbet af lejemålets opsigelse eller ved ophævelse er det aftalt mellem parterne at kommunen efter skriftligt påkrav fjerner stadet mv. for lejers regning.


    1. Salg fra stadet foregår for lejers eget ansvar. Kommunen hæfter ikke for

eventuelle skader på lejerens inventar eller skader på personale eller skader, som

disse påfører andre personer eller andre personers ejendom.




12. Ved aftalens ophør


12.1 Ved aftalens ophør afleveres arealet i ryddet stand.




13. Ændringer


13.1 Enhver ændring i denne aftale skal udarbejdes skriftligt som et tillæg til aftalen og

godkendes af lejer og kommunen ved deres underskrift.





14. Bilag


14.1 Bilag 1. Kortbilag som viser størrelse og placering af stadepladsen.











Hørsholm, den / 2019 ______________, den / 2019







__________________________ ­__________________________________

Hørsholm Kommune Underskrift































Bilag 1

AFTALE OM STADEPLADS MELLEM HØRSHOLM KOMMUNE HØRSHOLM RÅDHUS SLOTSMARKEN

Brugskontrakt – Leje af stadeplads Side 5 af 5


AFTALE OM FORTSAT AFVIKLING AF BRUGEN AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER PÅ
AFTALE OM FRIVILLIGT ARBEJDE UNDERTEGNEDE TILKNYTTES HERMED SOM FRIVILLIG
AFTALE OM PLACERING AF FÆLLES FERIE FOR SKOLERNE I


Tags: hørsholm kommune, ­__________________________________ hørsholm, hørsholm, rådhus, slotsmarken, aftale, mellem, stadeplads, kommune