FUJ PRISEN 2008 DER TALES EN DEL FOR TIDEN

FUJ prisen 2008

Der tales en del for tiden om nedslående tilstandsrapporter om dansk journalistik med både revner i fundamentet, utætte vinduesrammer og huller i taget. Vi har ikke tid til noget mere, vi har ikke nok uddannelse til at gennemskue, hvad vi bliver fortalt, vi kradser kun i overfladen o.s.v. Ja, vi har endda, mener nogen, brug for edsaflæggelse på vores faglige stolthed og identitet i form af et journalistløfte for at kunne fastholde et øjeblik, hvad der er meningen med det hele.

Når man ser på årets høst af indsendte forslag til FUJ-prisen, så bliver man revet ud af depressionen.

Vi har i juryen haft 10 forslag til bedømmelse i avis-kategorien, to forslag i magasinkategorien, ti forslag i tv-kategorien og 2 bøger. Vi har ikke haft nogen radio-projekter og ingen online-projekter, hvad der godt kunne give lidt eftertanke og forhåbentlig kan dette også være en opsang til at indsende nogen af dem til næste år.

Juryen har haft det svært. Det har været hårde diskussioner. Vi har de ni kriterier for tildeling af priserne at gå efter, men på trods af dem, har der været mange dikussioner. Der har været kampafstemninger, hvis konkrete stemmetal naturligvis er fortrolige.

Vi skal i dag dels fejre de nominerede og vi skal fejre vinderne. Der bliver i aften uddelt en en avis-pris, en tv-pris, en bogpris og en specialpris.

Vi begynder med de tre nominerede i avis-kategorien:

Første nominerede er:

Morten Frich og Kasper Krogh for historien i Berlingske Tidende om forsvarschef Jesper Helsøs vildsvinejagt i Estland

”Eventuelle forespørgsler hertil vil ikke blive besvaret.” Det skrev forsvaret tilbage til de to journalister, da de første gang spurgte ind til materiale om Jesper Helsøs deltagelse i vildsvinejagten i Estland i 2006. Senere kom det frem, at programmet for jagten, invitation, billedserie og emails var destrueret af forsvaret.

Sagen er nomineret, fordi der er tale om en gennemgribende godt undersøgt og godt fortalt historie, hvor der med held er brugt aktindsigt i flere lande, og hvor der har været tale om en meget detaljeret research i Estland.

De to journalisters ihærdige afdækning af en enkelt begivenhed viser, hvordan det er godt at fokusere i den kulegravende journalistik og grave alle detaljer frem om en konkret og måske tilsyneladende begrænset sag. Så kan der meget vel åbenbare sig nogle langt større og endnu mere interessante perspektiver.

Historien var et afgørende første skridt ind i en afdækning af, hvordan forsvaret foretager sine indkøb, specielt de etiske regler i forbindelse med indkøb. Historien fik tillige konsekvenser for fastlæggelsen af sådanne regler for fremtiden.

Og så en lille forhåbning fra juryen:

Selv om Helsøs rejse blev delvist betalt af våbensælgere fra SAAB og Hägglunds kort efter, at det danske forsvar netop havde købt infanterikøretøjer for 1,6 mia. kr. af Hägglunds, er der ingen dokumentation for, at rejsen faktisk er en del af en skjult bonus for købet. Der er heller ikke afsløringer af, hvorfor det danske forsvar i en årrække har foretaget det ene store fejlkøb efter det andet. Forhåbentlig går de to eller andre videre med at finde frem til, om der er en sammenhæng mellem forsvarets mange fejlkøb, og måden disse indkøb foretages på.

Næste nominerede historie er

Kristoffer Pinholt og Peter Ernstved Rasmussen for afsløringen af forholdene i Kriminalforsorgen i en række artikler i Jyllands-Posten

Forfatterne afdækker et problem, som er utroligt væsentligt og har haft en stor betydning for Kriminalforsorgen.

Det begyndte med en rapport på Landsforeningens Krims hjemmeside. Nogen nyhed var der ikke tale om. Rapporten var seks år gammel, men journalisterne tillod alligevel at undre sig og bruge tid på oplysningen om, at hver fjerde fængselsfunktionær sagde op inden for de første tre år på grund af problemer mellem de ansatte.

I 2006 fem år efter var frafaldet stadig lige stort. Gennem et selvstændigt journalistisk arbejde har Kristoffer Pinholt og Peter Ernstved Rasmussen vist, at problemerne i Kriminalforsorgen stikker dybere end almindelige rekrutteringsvanskeligheder. De har gennem et år afsløret lag for lag af en meget negativ kultur i landets fængsler. Små grupper af negativt stærke fængselsfunktionærer mobber, truer, chikanerer og hetzer andre fængselsfunktionærer og ansatte til at afstraffe de indsatte efter hjemmestrikkede regler i stedet for resocialisere dem, som loven foreskriver. Derfor flygter personalet i Kriminalforsorgen fra landets fængsler.

Pinholt og Rasmussen har vist, at ledelsen af landets fængsler ikke har villet eller kunnet gøre noget ved den repressive korpsånd. Et halvt år efter de første ud af 70 artikler fra Pinholt og Rasmussen stoppede fængselsinspektør i Herstedvester, Lene Møller-Nielsen. I alt 15 medarbejdere – heraf 4 fra ledelsen – forlod anstalten i 2007 med den negative kultur som begrundelse.

I Direktoratet for Kriminalforsorgen måtte direktør William Rentzmann opgive sin modstand mod at undersøge fængslernes negative kultur og satte Kammeradvokaten til at granske Herstedvester. Resultatet kom her for nylig og kriminalforsorgens direktør valgte at følge anbefalingerne til at indlede tjenstlige sager over for syv fængselsfunktionærer.

De to journalister har som led i den løbende dækning af den negative kultur inddraget mange af den undersøgende journalistiks redskaber: Rekruttering af insidere i kriminalforsorgen og Dansk fængselsforbund, der tipper journalisterne til at søge aktindsigt i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen og fængslerne. Pinholt og Rasmussen har forbilledligt afholdt sig fra at bygge deres artikler på kilder med lav troværdighed som indsatte, og har i stedet anvendt interne dokumenter, e-mails mellem de implicerede, personalemapper, mødereferater, rapporter og fået ansatte og tidligere ansatte til at stå frem med navn. Et originalt og eksemplarisk stykke undersøgende journalistik, siger juryen.

Det næste nominerede projekt er

Morten Crone og Jakob Skouboe for afsløringen af kritisable forhold i forbindelse med salget af TDC i en række artikler i Berlingske Tidende

Nomineringen gives for afsløringen af, at små og store investorer på ulovlig vis blev snydt for information om købstilbud i forbindelse med Danmarkshistoriens største virksomhedshandel: Salget af TDC til en kapitalfond. Det er en ekstremt vigtig historie, fordi den afdækker helt ned i detaljen, hvordan sådan noget foregår. Emnet er ikke bredt og folkeligt, men det er til gengæld vigtigt, at nogen påtager sig opgaven med også at kigge de store og magtfulde myndigheder og virksomheder efter i sømmene.

Morten Crone og Jakob Skouboe har kortlagt en særdeles væsentlig og principiel historie om hemmelig magtudøvelse hos myndigheder og lovbrud hos erhvervslivets elite. De har vist, hvordan Fondsbørsen så igennem fingrene med lovbruddene hos en af sine største kunder. Og hvordan heller ikke statens finansielle vagthund, Finanstilsynet, skred ind overfor telegigantens lovbrud.

De to journalister har samtidig udstillet det problematiske i, at Fondsrådets vigtige afgørelser er hemmelige både for virksomheder, Folketinget, forskere og investorer. Det fører nu til ny lovgivning, der skal sikre større åbenhed.

Juryen siger: Sublim undersøgende journalistik på et særdeles vanskeligt stofområde, der sjældent dækkes så velvalgt kritisk som i denne artikelserie.

Og vinderne er:

Kristoffer Pinholt og Peter Ernstved Rasmussen (Jyllands-Posten) for afsløringen af forholdene i Kriminalforsorgen

Så går vi til nomineringerne i TV- kategorien:

Kristian Sloth (DR) for indslag til TV avisen om dyretransporter

Kristian Sloth benytter den helt klassiske undersøgende journalistiks metode – ved simpelthen at følge i hælene af dyremishandlerne – og i billede og lyd afsløre og dokumentere ulovlige transporter af levende dyr.

Ved i flere døgn at følge efter lastbiler fra Danmark til Rusland, har Kristian Sloth dokumenteret, hvordan danske eksportører og transportselskaber bryder love og regler og gør sig skyldige i dyrplageri. Kristian Sloth har meget dygtigt vist, at den gode, gammel journalistiske metode observation af virkeligheden kan være ganske effektiv.

Nøglen til afsløringen blev imidlertid moderne researchteknik: Gennem sine kilder, fik Kristian Sloth adgang til en database, der gav ham detaljerede oplysninger om dyretransporterne og lastbilernes registreringsnumre.

Arbejdsrapporten på denne sag gør en både stakåndet og imponeret, fordi selve tv-tilrettelæggelsen af disse afsløringer har været et kapitel for sig.

Afsløringerne ledte til omfattende forandringer, virksomhedslukninger og skærpet kontrol. Ved hjælp af førsteklasses undersøgende journalistik har Kristian Sloth klædt en af Danmarks største eksportbrancher af til skindet.

Kristians Sloths granskning af dyretransporterne er undersøgende journalistik af bedste karat siger juryen og har i særlig grad i den forbindelse ønsket at fremhæve den stædige vedholdende observation som et arbejdsredskab flere journalister godt kunne tage i anvendelse til den kulegravende journalistik.

Næste nominering gælder

Jacob Adrian Mikkelsen, Mette Aaby, Morten Mouritsen og Kristoffer Voigt Rasmussen for dokumentarudsendelsen i DR om de hemmelige CIA flyvninger

Med undersøgelserne af CIA’s hemmelige flyvninger har de fire journalister dokumenteret det, som ikke tidligere var dokumenteret i Danmark.

De fire har med kreativ brug de forskellige researchmetoder bragt sig længere på nogle punkter end andre journalister fra andre lande, der har dækket sagen om CIA’s hemmelige flyvninger.

DR-journalisterne har for eksempel fundet en postboks i USA, som CIA-agenterne bruger som fælles adresse. En række af de private firmaer, der formelt stod bag flyvningerne, havde ansvarlige medarbejdere med adresse i den postboks. Og samtidig påviste udsendelsen, at det ikke er muligt at dele en postboks, hvis man ikke er i samme organisation. Dermed var beviset på plads: at Cia stod bag flyvningerne.

Journalisterne har brugt meget avancerede metoder for at dokumentere, hvem der stod bag flyvningerne. De har ved at samkøre pilotoplysninger i databaser fundet en af de civile piloter, som under et andet navn for landede fly for CIA i en grønlandsk lufthavn, og herefter har de opsøgt hans familie og eget hjem i USA. De har kørt aktindsigtssager i Danmark, EU, Grønland og USA. De har kørt oplysninger fra forskellige databaser sammen. De har gjort det, som førte sagen videre i Danmark efter tilsvarende afsløringer i andre lande.

Der er, siger juryen, tale om en kompliceret historie, som er godt fortalt, og godt tv rent dramaturgisk. Det er forbilledlig research og det er i særklasse anerkendelsesværdigt at også et storpolitisk, sprængfarligt emne som dette tages under så grundig behandling.

Og endelig

Søren Klovborg og Mette Frisk (DR) for to dokumentarudsendelser om Rugemødre

"Rugemødre til salg" og "De forsvundne Babyer" er en usædvanlig grundig og nuanceret afdækning af et usædvanligt emne, som rører ved det aller dybeste af følelserne og de etiske dilemmaer hos seeren.

Der er tale om en omfattende research, god fortælleteknik og – ikke mindst - vedholdenhed. De to journalister formår på fremragende vis at belyse imponerende mange facetter og problematikker omkring brugen af rugemødre.

Fire år har det taget Søren Klovborg og Mette Frisk at få materialet hjem til deres to dokumentarudsendelser.

Vi følger to rugemødre i USA og England og de kommende forældre til deres børn fra undfangelse til fødsel. Efter tre års research lykkedes det også de to journalister at finde frem til to danske par og det ene pars peruvianske rugemor.

Journalisterne har kun i meget lille omfang kunnet researche deres historie gennem offentligt tilgængelige oplysninger eller registre. De fleste oplysninger er derfor frembragt ved hårdt opsøgende og vedholdende arbejde med kilderne. Udsendelserne "Rugemødre til salg" og "De forsvundne Babyer" er en usædvanlig journalistisk bedrift, siger juryen

Og vinderen er:

Søren Klovborg og Mette Frisk for dokumentarudsendelserne om rugemødrene

Juryen har haft to bøger til bedømmelse til eventuel uddeling af en særpris på bogområdet

Jesper Dehn Møller og Aydin Soei med bogen ”Skyld” om baggrunden for Antonio Curra drabet.

Hvordan ku det gå så galt med den danske integration af de første indvandrere? Det er et spørgsmål mange i disse år søger svaret på. Men meget få journalister når så langt i at finde svaret som forfatterne til bogen ”Skyld”.

Ved gedigen aktindsigt og respektfuld kontakt til indvandrermiljøet på Nørrebro og i Tingbjerg lykkes det forfatterne at portrættere en kombination af elementer, der næsten kun kan føre til den forudsigelige tragedie: En opvækst med indbyggede konflikter, et dansk system, der ikke magter at støtte en udsat gruppe børn. En fraværende far hvis eneste opdragelsesmetode er tørre tæsk. Resultatet bliver en katastrofe. Og det er ikke ”samfundets skyld” alene.

I sammenskrivningen af de to tyrkiske fætres levnedsløb, samtaler med myndighedspersoner og familie får vi et dybt loyalt, nøgternt, men beskæmmende billede af det, der går forud for knivdrabet på Antonio Curra – en italiensk turist i København som bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

I sidste ende sidder læseren tilbage med en flov fornemmelse over at ”vi” ikke kunne forhindre det, og overraskende stor sympati for to drenge, der endte med at slå ihjel, og efterfølgende blev udskreget som monstre i medierne, dømt og derefter udvist.

Den anden nominerede er

Peter Øvig Knudsen for de to bøger om Blekingegadebanden

Peter Øvig Knudsens arbejdsmetode er den systematiske journalistiske rekonstruktion af et begivenhedsforløb baseret på mange kilder fra interviews med en del af de involverede personer til efterforskningsmateriale over retsbøger, domme og litteratur

Her kortlægges side for side, hvordan ungdommelig idealisme kan føre til fanatisme, mord og livsvarig invalidering af en stribe uskyldige.

I modsætning til de normer, der gælder for klassisk journalistik har Peter Øvig Knudsen ikke været bange på at komme ’tæt på’ kilderne under private former. Det har ikke ført til, at han falder i og bliver talsmand for parterne, men snarere at han i en slags loyalitet overfor kilderne og historien tager de fortællermæssigt besværlige detaljer med. Nuancerne kommer med uden at skåne nogen.

At Politiets Efterretningstjeneste (PET) i årevis har holdt oplysninger tilbage for politiet, som kunne have stoppet Blekingegadebandens kriminelle aktiviteter har jo givet anledning til en række efterdønninger, som ikke er slut endnu men kun lige startet. Nu følger nye undersøgelser og tilsyneladende også nye versioner af Blekingegadebandens historie på film.

Vi diskuterede længe i juryen om Peter Øvig Knudsen ikke havde fået så mange priser til kaminhylden derhjemme, at han ikke behøvede en til, men vi kunne ikke komme uden om at vælge ham til bogprisen i år. Samlet er ”Blekingegadebanden 1” og ”Blekingegadebanden 2” et tungtvejende dokumentarisk værk i dansk journalistik, der måske kommer til at rykke ved vores opfattelse af både politiet og politikerne i den tidsepoke.

Og så kommer vi til årets specialpris som vi i juryen helt enstemmigt har valgt at give til

Olav Skaaning Andersen og Niels Christian Jung fra DR

Olav og Christian har igennem en årrække fra 1995 til 2008 haft et tæt journalistisk makkerskab, som de selv beskriver det, om afdækning af doping i professionel sport, med særligt fokus på cykelsport. Det har resulteret i et utal af nyhedsindslag, magasinindslag, en stribe dokumentarprogrammer og en bog.

Man bliver ikke altid populær på at tage glæden, oplevelsen og fascinationen ud af sporten og afsløre, at der bag pragtpræstationerne, sejrene, den nationale stolthed og heltene er en anden verden af snyd, løgne, misbrug, store penge på spil og umenneskelig konkurrence.

Når vi giver en specialpris til Olav Skaaning og Niels Christian Jung er det ikke alene for at belønne stædighed og udholdenhed i fokuseringen på et vigtigt emne. Det er også i anerkendelse af den svære jagt på dokumentation i en meget lukket verden, hvor det har hørt med til jeres journalistiske research over seks år at gå på jagt i skraldespandene på rytternes hoteller for at filme brugte sprøjter og ampuller og få fat i de lægetest, som kunne afsløre for høje hæmatokritværdier.

Når man læser beskrivelsen af jeres projekt igennem de mange år har det i høj grad også handlet om etableringen af et omfattende net af kilder og kontakter i cykelverdenen. Det har handlet om timing på helt afgørende tidspunkter, hvor to kilder skulle interviews præcis samtidig for ikke at kunne nå at advare hinanden og koordinere kommentarerne.

Da I første gang bragte mistanken og afsløringerne om vores anden forhenværende Tour de France-helt Bjarne Riis, blev de mødt med skepsis. I foråret 2007 kom så indrømmelserne fra ham og flere andre.

Det foreløbig sidste journalistiske højdepunkt af jeres mangeårige projekt, blev afsløringen af, at Michael Rasmussen løj om sine opholdsteder og dermed blev fyret fra sit hold, selv om han lå i spidsen for Tour de France.

I har med jeres journalistiske indsats bidraget til flere ting:

I har forsøgt at insistere på, at så længe det hedder sig, at der gælder anstændighed, fair konkurrence og nogle velbeskrevne spilleregler i sportens verden, så er det på det grundlag, vi forventer at se sportsudøverne dyste og ikke på hvem, der kan finde den mest skrupelløse læge, og hvem der har de mest sofistikerede metoder til at dope sig uden at blive opdaget.

I er ved systematisk journalistik og uden brug af skjult kamera trængt ind i et lukket land. I har fået kilderne til i stort omfang at stå frem og I har konfronteret de anklagede.

Ingen tvivl om, at I har sat gang i hele den væsentlige debat om doping - og ikke kun i Danmark. I har fået mange andre journalister til at tage fat i emnet.

I har sat nye standarder for den kritiske sportsjournalistik på et tidspunkt, hvor den er mere nødvendig end nogensinde på grund af kommercialiseringen af sporten.

Tags: prisen 2008, tales, tiden, prisen