R EPORTAGE FRA PLENUMDELEN AF KONFERENCEN BÆREDYGTIGE KOMMUNER

INDIEN MYSTIK MENSCHEN MAHARADSCHAS LIVEREPORTAGE VON PASCAL VIOLO
LÄRARMANUAL MULTIMEDIA MED RADIOREPORTAGE OCH 112 TÄNK
R EPORTAGE FRA PLENUMDELEN AF KONFERENCEN BÆREDYGTIGE KOMMUNER

S ERIE NR 1 REPORTAGE PILOTREGION AARAU
TITRE DU REPORTAGE RAPPEL CE REPORTAGE PEUT

Bæredygtige kommuner – styrkelse af lokal Agenda 21 i Danmark

R eportage fra plenumdelen af konferencen

Bæredygtige kommuner og regioner

– lokal Agenda 21 i Danmark

Konferencen om bæredygtige kommuner og Lokal Agenda 21 samlede 100 mennesker i Odense d. 18. oktober. Deltagerne var især professionelle miljømedarbejdere, bl.a. kommunale miljøchefer, embedsmænd og grønne guider, men også ildsjæle fra grønne organisationer. Konferencen var arrangeret af Dansk Center for Byøkologi i samarbejde med en række kommuner og organisationer og blev ledet af Søren Nyskov, DCB, og Søren Gabriel, Hedeselskabet.

Barrierer for miljøarbejdet i kommunerne

Kommunaldirektør Anders Westenholz fra Stenløse Kommune har mødt meget modstand mod forandring både fra forvaltningerne og politikerne, når der bliver præsenteret forslag til miljøinitiativer og nye måder at agere på. Ansatte i forvaltningerne møder ofte forslagene med dyb skepsis, og politikerne har været ret passive og er ikke dem, der går forrest i miljøarbejdet i de små kommuner.

Men vores erfaring er også, at hvis miljøarbejdet gøres meget konkret, er det muligt at skaffe opbakning, fortalte Anders Westenholz med henvisning til et nyt bygge-projekt i Stenløse, hvor der skal bygges 700 nye boliger med et energiforbrug, der ligger 70 % lavere end kravet i bygningsreglementet. Det lave energiforbrug bliver en stor gevinst både for de kommende beboere og for miljøet.

Kulturforandring er svært, og mit råd er derfor også, at flere forskellige kompetencer inddrages i miljøarbejdet, ikke mindst nogle, der kender målgruppens kultur og kan ”sælge” ideerne – vel og mærke uden at virke bedrevidende, sagde Anders Westenholz .

Stenløse kommune gik i 1999 sammen med fire andre kommuner – Frederikssund, Skibby, Slangerup og Jægerspris – om at etablere et Agenda center i Frederikssund. Centret ledes af en bestyrelse med politikere og embedsmænd fra de 5 kommuner, og centret har lavet en række miljøkampagner bl.a. om økologisk mad, kemikalier og byggeri. Centret har udgivet en række pjecer, bl.a. idé- og debatoplægget ”Bæredygtigt byggeri”.

Det er vigtigt at koncentrere miljøindsatsen om konkrete projekter, hvor kommunerne kan gøre en indsats, f.eks. i forhold til kemikalier eller bæredygtigt byggeri, understregede Anders Westenholz, der også mente, at miljøsagen igen er ved at få medvind efter mange år op ad bakke i modvind – ikke mindst p.gr.a. de stigende oliepriser, der er et incitament til at vælge de energi- og miljørigtige løsninger.

Aalborg Commitments

I i juni måned mødtes 1000 miljøbevidste europæere til konferencen ”Aalborg+10” og konferencen sluttede af med underskrivelse af et nyt dokument til styrkelse af bæredygtighed i kommunerne, ”Aalborg Commitments”, som er en handlingsorienteret opfølgning af Aalborg Charteret. Aalborg Charteret er siden 1994 underskrevet af 2300 byer. Miljøchef Ann Ammitzbo, Aalborg Kommune, var med til at arrangere den internationale konference i samarbejde med bl.a. ICLEI (Local Governments for Sustainability) og European Sustainable Cities and Towns Campaign.

Aalborg Charteret er en hensigtserklæring med visioner, mens Aalborg Commitments er det handlingsorienterede værktøj, der skal implementere visionerne om bæredygtighed, oplyste Ann Ammitzbo, der også konstaterede, at Aalborg Kommune indtil videre er den eneste danske kommune, der har underskrevet Aalborg Commitments. I alt har 114 europæiske kommuner underskrevet og 85 mere er på vej.

Aalborg Commitments indeholder forpligtelser indenfor 10 temaer:

Styring og ledelse: Vi er forpligtede til at øge dynamikken i beslutningsprocessen gennem et øget nærdemokrati.
Lokal ledelse for bæredygtighed: Vi er forpligtede til at implementere effektive ledelsesrutiner, fra formulering over implementering til evaluering.
Naturlige fælles goder: Vi er forpligtede til fuldt ud at påtage os vort ansvar for at beskytte, bevare og sikre ligelig adgang til naturlige fælles goder.
Ansvarligt forbrug og ansvarlig livsstil: Vi er forpligtede til at indføre og fremme en fornuftig og effektiv brug af ressourcer og at opfordre til bæredygtig forbrug og produktion.
Planlægning og design: Vi er forpligtede til, at byplanlægningen kan være til gavn for alle og spille en strategisk rolle i behandlingen af miljømæssige, sociale, økonomiske, sundhedsmæssige og kulturelle emner.
Bedre mobilitet, mindre trafik: Vi anerkender sammenhængen mellem transport, sundhed og miljø og er forpligtede til seriøst at fremme bæredygtige valg af transportformer.
Lokal handling for sundhed: Vi er forpligtede til at beskytte og fremme sundheden og velværet hos vore borgere.
Levende og bæredygtig lokal økonomi: Vi er forpligtede til at skabe og sikre en levende lokal økonomi, der giver adgang til arbejdspladser uden at skade miljøet.
Social lighed og retfærdighed: Vi er forpligtede til at sikre rummelige og støttende fællesskaber.
Fra lokal til global: Vi er forpligtede til at påtage os vort globale ansvar for fred, retfærdighed, lighed, bæredygtig udvikling og beskyttelse af klimaet.

Yderligere oplysninger om Aalborg Commitments kan læses på hjemmesiden www.aalborgplus10.dk, som bliver vedligeholdt af Aalborg Kommune. Ann Ammitzbo gjorde opmærksom på, at der også er udarbejdet et anneks til dokumentet med konkrete mål og indikatorer. Hun opfordrede flere kommuner til at tilslutte sig den fælles europæiske bevægelse for bæredygtighed.

Miljøministeriets status for Lokal Agenda 21 strategierne

Fuldmægtig Vibeke Jørgensen oplyste, at Landsplanafdelingen har modtaget LA21-strategier fra 220 kommuner og 11 amter (svarende til 80 %). Yderligere 30 kommuner har lovet, at de indsender den lovpligtige strategi inden et halvt år. Tidsfristen var oprindeligt sat til d. 1. januar 2004. Hun understregede, at Landsplanafdelingen endnu ikke er færdig med at bearbejde materialet, der skal danne grundlag for en LA21-redegørelse, som miljøministeren skal præsentere for Folketinget inden nytår.

Det foreløbige samlede indtryk er, at strategierne er meget forskellige både af omfang og kvalitet, men lovkravet har medført, at der er blevet større aktivitet og flere handlinger indenfor området i kommunerne, sagde Vibeke Jørgensen, der oplyste, at 40 % af strategierne er lavet som selvstændige LA21-planer, mens de 60 % er integreret i kommuneplanen.

Med ændringen af Planloven i 2000 blev det lovpligtigt for kommunerne at udarbejde en LA21-strategi med målsætninger indenfor følgende indsatsområder:

Reduktion af miljøbelastningen
Bæredygtig byudvikling
Biologisk mangfoldighed
Inddragelse af befolkningen i LA21-arbejdet
Samspil mellem beslutninger om miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Der er kun krav om, at kommunerne skal opstille målsætninger indenfor indsatsområderne, men i den vejledning, Miljøministeriet har udsendt, opfordrer vi til, at kommunerne også laver en status, en handlingsplan og en evaluering af LA21-indsatsen, oplyste Vibeke Jørgensen, der præsenterede 3 konkrete eksempler på LA21-strategier fra hhv. Sallingsund, Storstrøms Amt og en tværkommunal strategi fra Odsherred.

Yderligere information på www.lokalagenda21.dk

EU’s temastrategi for bymiljø

Civilingeniør Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd sidder med i EU’s byekspertgruppe og er med til at udforme EU’s temastrategi for bymiljø ”Bedre miljø i byerne”, der sætter fokus på 4 indsatsområder:

Bæredygtig byforvaltning
Bæredygtig transport
Bæredygtigt byggeri
Bæredygtig byplanlægning

Temastrategien, der er en del af EU’s 6. miljøhandlingsprogram, forventes vedtaget i sin endelige form i juni 2005. Et af elementerne er at etablere ”nationale knudepunkter for bæredygtighed”.

Det Økologiske Råd mener, strategien er alt for løst formuleret. Vi mener, der er behov for at opstille bindende minimumskrav og tidsfrister for løsning af miljøproblemerne, ikke mindst indenfor trafikområdet, understregede Søren Dyck-Madsen, der også mente, det vil være en god ide at bruge indikatorer, så indsatsen i de forskellige byer kan sammenlignes og drive udviklingen fremad.

EU lægger op til, at strategien kun skal gælde for byer med over 100.000 indbyggere, men DØR opfordrer til at sætte grænsen ved 50.000 indbyggere.

Det Økologiske Råd har udgivet et hæfte om EU’s temastrategi: ”Bedre miljø i byerne” som kan downloades fra DØR’s hjemmeside www.ecocouncil.dk

Søren Gabriel spurgte, om temastrategien kan hjælpe miljøindsatsen fremad i Danmark.

Søren Dyck-Madsen svarede, at strategien er et skridt i den rigtige retning, men slet ikke tilstrækkelig, og at der er mange modstridende interesser også i stakeholder-gruppen.

Vibeke Jørgensen. Landsplanafdelingen, oplyste, at EU’s miljøministre holdt rådsmøde om temastrategien d. 14. oktober, og det er Danmarks officielle holdning, at der ikke skal opstilles bindende krav.

Frokostpause

Kvalitetsudvikling og samarbejde om LA21

Søren Nyskov, Dansk Center for Byøkologi, orienterede indledningsvis om DCB’s situation. Centret lukker desværre ned i sin nuværende form d. 31. oktober, men der arbejdes på at skabe grundlag for at føre centrets aktiviteter om bæredygtige byer og bygninger videre på anden måde, men det er ikke afklaret endnu.

Konferencens forberedelsesgruppe holdt et møde d. 9. september, hvor konklusionen bl.a. var, at det ikke ville være hensigtsmæssigt med endnu et frivilligt forpligtende samarbejde for kommuner, som i stedet opfordres til at gå aktivt ind i de eksisterende ”klubber” f.eks. DOGME 2000 eller tilslutte sig Aalborg Commitments, eller skabe nye klubber for fælles erfaringsudveksling og/eller fælles indsats. Der var dog også enighed om, at Planlovens krav om LA21-strategier kan og bør bruges til at stramme op overfor indsatsen, hvor den er utilstrækkelig.

I forberedelsesgruppen havde der været enighed om, at den nuværende indsats i kommunerne slet ikke er tilstrækkelig til at sikre bæredygtighed., understregede Søren Nyskov med henvisning til Faktor 4 og Faktor 10-begreberne ( at vi med den forventede befolkningsvækst over de næste 50 år skal reducere belastningen pr. indbygger til ca. 1/10 af det nuværende).

Kommunerne burde overveje at træde i karakter som politiske aktører indenfor bæredygtighed, frem for at fralægge sig ansvaret og overlade initiativet til staten. Hvis kommunerne havde vil, kan konferencen blive starten på en proces, som i sidste ende leder til vedtagelsen af ”Odense-protokollen” – kommunernes Kyoto-protokol.

Kommentarer fra salen

Birgit Donslund, Århus Kommune, mente ikke, der er behov for en strammere styring af kommunerne, men at det er bedre at lade LA21-arbejdet køre frivilligt.

Ella Maria Bisschop-Larsen, Fyns Amt, mente derimod, det ville være en god idé at opstille krav og minimums-standarder for LA21-arbejdet.

Grøn guide Britta Edelskov, Vejle Kommune, påpegede det problematiske i, at det økonomisk kan betale sig ikke at være bæredygtig.

Kim Christiansen, formand for styregruppen for den grønne guide i Gladsaxe, mente også, der burde være minimumskrav indenfor LA21 og at det er muligt for kommunerne at håndtere sådanne krav, hvis der er politisk vilje.

Morten Rettig, COGITA, mente, at det om ½ år, når strukturreformen er faldet på plads, vil være lettere at overskue, hvordan LA21-arbejdet bedst kan styrkes. Han foreslog, at kommunerne – i stil med de fynske kommuners samarbejdsprojekt med kommuner i Nordtyskland, REGION 21 – undersøger, om der kan søges eksterne midler (f.eks. fra EU) til at styrke LA21-arbejdet.

Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi, mente, der er behov for, at der fra centralt hold opstilles standarder (ydeevne-krav), men at det er vigtig med frivillighed mht. metoder og virkemidler, hvis bare målet nås.

________________________________________

Efter workshopdelen afsluttedes konferencen i plenum med et kort resumé fra de 4 workshops (se særskilt reportage om hver workshop andetsteds)

Workshop A: Kvalitet, revision, samarbejde

Deltagerne på workshoppen havde fået til opgave at svare på spørgsmålet: ”Hvordan kommer vi videre?” Søren Dyck-Madsen præsenterede workshoppens forslag:

Etablere et netværk, hvor drivkræfterne kan finde sammen og inspirere hinanden til en styrket LA21-indsats.
Formidle gode, konkrete erfaringer til politikere og top-embedsmænd (f.eks. i form af en folder med artikler med gode eksempler).
Spydspidserne skal konkretisere LA21.
Skaffe ekstern finansiering,
Internationalisering (f.eks. ift. EU’s temastrategi).

På workshoppen meldte miljøchef Jørgen Lund Madsen, Københavns Kommune, miljøchef Ann Ammitzbo, Aalborg Kommune og Jan Poulsen, leder af Agenda 21 Centret i Frederikssund, sig til at tage initiativ til at indkalde til et nyt møde, der skal sætte ekstra skub i LA21-arbejdet i Danmark og udbredelsen af Aalborg Commitments.

Karin Langendorff, Ballerup Kommune, oplyste, at det er meget svært at skaffe opbakning til FMK’s Agenda21-gruppe. Det sidste møde blev holdt for et år siden, og flere møder har måttet aflyses p.gr.a. manglende tilslutning.

Grøn guide Britta Edelberg, Vejle, opfordrede til, at der laves et LA21-arrangement for aktive borgere f.eks. af Teknologirådet.

Kim Christiansen, Gladsaxe, mente også, konferencen havde handlet meget om kommunernes LA21-indsats, og at borgerne skal mere på banen.

Bjarne Rasmussen efterlyste etablering af flere typer klubber/netværk for kommuner/embedsmænd.

Workshop B: Styringsværktøjer til LA21

Søren Nyskov, DCB, fremdrog fra denne viden-workshop at det er vigtigt at prioritere nøje udvalgte indsatsområder indenfor LA21 frem for at ville det hele!

Man skal vælge det, der virkelig rykker (”mest miljø for pengene”), sætte sig mål, overvåge udviklingen nøje og implementere opfølgningen i administrationens årscyklus på linje med økonomiske regnskaber.

Benchmarking kan have stor betydning for at fremme politikernes bevågenhed.

Redskabet ”Local Evaluation” er enkelt at bruge, og kan bruges til at sammenligne den lokale LA21-indsats med andre byers/kommuners indsats og resultater.

Workshop C: Kompetenceudvikling

Jeppe Læssøe, Danmarks Pædagogiske Universitet, fremlagde anbefalingerne fra denne workshop. Der er behov for mere efteruddannelse af Agenda21-koordinatorerne, der fungerer som forandringsagenter i lokalsamfundet.

Det vil være oplagt at koble det sammen med FN’s 10 år for bæredygtig uddannelse ”Education for Sustainable Development” der foregår i 2005-2014.

Agenda 21-koordinatorer skal have mange kompetencer, og workshop-deltagerne anbefalede derfor, at der nedsættes et koordinationsudvalg, der arbejder videre med efteruddannelse af forandringsagenter. Kim Christiansen, Gladsaxe, tilbød at være koordinator.

Forandringsagenter har behov for efteruddannelse i organisations- og kulturforandring.

Forandringsledelse kan også handle om meget andet end bæredygtig udvikling, og det vil være en god ide, hvis A21-koordinatorerne uddannes i forandringsledelse sammen med folk fra andre brancher, f.eks. socialområdet.

Det er vigtigt med sociale kommunikative egenskaber for at iværkstætte forandringsprocesser.

Workshop D: Borgerinddragelse og –deltagelse

Gy Larsen, Teknologirådet, fremlagde hovedindholdet fra denne workshop.

Stikord fra oplægget om fremtidsbilleder i Sallingsund:

Værdsættende dialog om en fælles fremtid
Udviklingsagenter
Læreproces for lokalsamfundet
Ambassadører for Sallingsund.

Stikord fra oplægget om Teknologirådets borgerhøringer:

Input til LA21
Man skal ville det!
Høre andres synspunkt
Dokumentation

Stikord fra oplægget af Agendacentret i Albertslund:

Støtte til ildsjæle
Miljøarbejdet styrker også ildsjælene
Skuffede forventninger

Dilemmaer ved borgerinddragelse:

”Det tavse flertal” kontra ildsjælene
Brokkehovederne
Professionelle procesmagere
Involvering og medborgerskab
Svært at fastholde engagementet.

Reportage: Birgitte Skjøtt, DCB, okt. 2004

Se særskilt reportage fra de 4 workshops

Tags: bæredygtige kommuner, om bæredygtige, plenumdelen, bæredygtige, konferencen, kommuner, eportage