DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN FRIVILLIGHEDSPOLITIK MÅLSÆTNING AT FRIVILLIGHEDEN

DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN FRIVILLIGHEDSPOLITIK MÅLSÆTNING AT FRIVILLIGHEDEN






Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen

DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN FRIVILLIGHEDSPOLITIK MÅLSÆTNING  AT FRIVILLIGHEDEN

Frivillighedspolitik


Målsætning:




De arbejdssteder på Stiftelsen, som har frivillige, skal udarbejde en lokal frivillig politik.

De frivilliges funktioner:

Frivilligt arbejde på Sankt Lukas Stiftelsen har stærke historiske rødder, og de frivillige hænder bærer en række diakonale aktiviteter og opgaver som udgør et supplement til vores fagligt professionelle og dygtige medarbejdere og bidrager samtidig til en god og meningsfuld oplevelse for de mennesker, Stiftelsen tilbyder sin hjælp.


Funktionerne består i varetagelsen af praktiske omsorgsrelaterede opgaver samt aflastende, sociale og kommunikative opgaver på Stiftelsens forskellige arbejdssteder. Vi rekrutterer derfor frivillige med mange forskellige faglige og personlige færdigheder.


Det tilstræbes at de frivillige får ejerskab i forhold til opgaven. Den frivillige kan således med baggrund i kompetencer, interesser og formåenhed være med til at vælge/skabe de opgaver, vedkommende skal varetage. Dette sker i tæt samråd med det pågældende arbejdssteds kontaktperson.


Rekruttering

Når en frivillig har kontaktet Stiftelsen, er det vigtigt at vedkommende får en hurtig og personlig respons. Frivillige vil blive kontaktet af Stiftelsens Frivillig Koordinator, som møder den frivillige til en indledende afklaringssamtale og/eller udfyldelse af relevante spørgeskemaer. Alle interesserede i frivilligt arbejde vil blive viderehenvist til de respektive arbejdssteder, som hurtigst muligt skal indkalde den frivillige til en samtale. Under samtalen skal den frivillige have informationer om, hvad Stiftelsen forventer af vedkommende som frivillig, og hvad den frivillige kan forvente af Stiftelsen. Det er det enkelte arbejdssted, der endeligt udvælger de frivillige, der skal tilknyttes arbejdsstedet.


Introduktion og oplæring:

Stiftelsen og arbejdsstedet forpligter sig til at gennemføre et introduktions- og oplæringsforløb, som skal sikre, at de frivillige har godt kendskab til og føler sig trygge ved de funktioner og opgaver, de forventes at varetage.


Arbejdsstedet skal have udarbejdet et introduktions- og oplæringsforløb, som den frivillige skal gøres bekendt med.


Alle frivillige skal have en navngiven kontaktperson, som vedkommende refererer til.


Opfølgning: Både den frivillige og arbejdsstedet skal have mulighed for at vurdere, om de ønsker at indgå i samarbejdet. Derfor er det vigtigt, at der følges op på, hvordan samarbejdet fungerer, og om der er nogle forhold, der skal ændres eller rettes op på.


Sparring og vejledning

Frivillige tilknyttet Stiftelsen skal modtage og deltage i løbende sparring og vejledning.

Uanset hvilken type arbejde den frivillige udfører i Stiftelsen, skal vedkommende tilbydes vejledning og sparring på opgaverne i dagligdagen, og arbejdsstedet forventes at være lydhør overfor den frivilliges iagttagelser, problemer og ønsker.

Det er ligeledes det enkelte arbejdssteds ansvar at give mulighed for, at den frivillige kan tale ud om de vanskelige situationer, der eventuelt opstår i forbindelse med arbejdet og yde omsorg og støtte for den frivillige for at sikre, at der bliver taget hånd om en belastende eller mindre heldig oplevelse.


Frivilliges rettigheder

Forsikring:

Den frivillige er dækket i samme omfang som de ansatte af de ansvars- og arbejdsskadeforsikringer, der er tegnet af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen.


Dækning af udgifter:

Arbejdsstedet har ansvar for at dække dokumenterede transportudgifter mellem arbejdssted og den frivilliges hjem samt i forbindelse med fremmøde til obligatorisk vejledning. Der ydes ikke dækning til udgifter til transport uden for Sjælland.


Anerkendelse:

Stiftelsen og Stiftelsens arbejdssteder anerkender de frivilliges indsats og skal give udtryk for denne anerkendelse.


Opsigelse:

Den frivillige kan opsige sit engagement med dags varsel.


At sige til og fra:

Det er den frivilliges ret og ansvar at sige fra over for uønskede opgaver og opgaver vedkommende ikke føler sig tryg ved. Ligesom det er frivilliges ansvar at sige til i forhold til opgaver og funktioner, som han/hun måtte ønske at påtage sig.


Stiftelsens forventninger til den frivillige:

Som frivillig forventes det at være loyal overfor Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens formål og værdigrundlag, som begge dele præsenteres i forbindelse med introduktionen.


De frivillige er forpligtet til at gennemføre introduktions- og oplæringsforløb samt modtage løbende vejleding.


Frivillige skal underskrive erklæring om tavshedspligt, ligesom man ikke på egen hånd må udtale sig til pressen eller offentligheden om arbejdet på Stiftelsen. Det forventes at man som frivillig er god repræsentant for Stiftelsen.


Frivillige forventes at tage ansvar for den opgave, man har meldt sig til og at udføre den i overensstemmelse med introduktion og oplæring og at overholde indgåede aftaler.


Ledelsen på arbejdsstedet kan bede den frivillige om at ophøre sit virke med dags varsel, hvis man finder, at den frivillige ikke fungerer tilfredsstillende i sit frivillige arbejde.



Slr august 2014






Tags: diakonissehuset sankt, overfor diakonissehuset, stiftelsen, lukas, sankt, frivillighedspolitik, målsætning, frivilligheden, diakonissehuset