DURKHEIM MÅL AFKLARE BETINGELSER FOR ET STABILT OG VELFUNGERENDE

DURKHEIM HVAD ER ET SOCIALE FORHOLD? NOTER TIL DEN
DURKHEIM MÅL AFKLARE BETINGELSER FOR ET STABILT OG VELFUNGERENDE
DURKHEIM ON RELIGION “IF RELIGION HAS GIVEN BIRTH TO

EMILE DURKHEIM « LES RÈGLES DE LA MÉTHODE
HAIDT & GRAHAM 28 PLANET OF THE DURKHEIMIANS
LAS FORMAS ELEMENTALES DE LA VIDA RELIGIOSA” DURKHEIM EMILE

Durkheim

Durkheim


Mål: afklare betingelser for et stabilt og velfungerende samfund.


Soc. mønstre ikke forklares ud fra enkeltindividet.


.”Den Sociologiske metode”: Hvad er et socialt forhold? ’

Etablere metoder til at afdække almene og overindividuelle soc. lovmæssigheder og funktions sammenhænge.


Opdragelse, socialisering, moral, øk, sprog, . ret, kultur osv → regler, mønstre, strukturer, som

  1. påtvinger sig indi. og

  2. er mere end indi. brug.


4. grundlæggende sætninger/regler om de sociale fakta/forhold:

1) betragt som ting.

2) skal ses udefra ift indi.

1) + 2) = 3) de har en tvangskarakter. (Kontinum af sanktioner)

4) skal forklares ud fra andre sociale fakta/forhold.


SÆTNING: Betragt sociale fakta som ting, der eksisterer uden for og uafhængigt af indi. og

udøver tvang over dem.


Metodekollektivist: helhed/grupper mere end sum af indi. SUI GENERIS, MK taler ofte om strukturer/systemer.

Rationalistisk (fornuft overfor følelser fordomme) Positivist (det empirisk givne begrebsliggøres, forklares)


Sociologien skal se soc. fakta som de er, empirisk via sansning.


Følgesætninger: 1. Fjern forhåndsantagelser.

2. Definer/bestem analyse-objekt => skabe klarhed.

3. Isoler sociale forhold fra indi. manifestationer => objektivitet og vidsk. begreber om kollektive fakta. Soc. => videnskab som institution.

4. statistik/komparativ analyse.


Sociologiske forklaringer:

Vil både benytte kausale (årsager) og funktionelle forklaringer.

Kausale; OPSTÅEN - årsag før virkning. (øget tæthed og befolk. størrelse skaber ny arb.deling)

Funktionelle; OPRETHOLDELSEN - arb.deling funktionelt for fredelig sameksistens, afhængighed og ny soc. integration/solidaritet.


Teori:

Frivillige kontrakter: hviler på kollektive forudsætninger = institutionelle forhold + love og uformelle regler = overindividuelle soc. betingelser = Ikke kontraktlige grundlag for kontrakter


4 slags tvang: 1. Materiel – tætheden, arbejdsdeling, teknologi…

2. Strukturel – hierarki, grupper familier…

Vigtigst! 3. Normativ el. moralsk – opererer gn. aktørers forståelse, følelser og motivation. Respekt/forpligtelse skabt i socialiseringen.

Ydre tvang til indre, da normativ tvang internaliseret i individet.

(modsætning til Marx hvor materiel vigtigst)

4. Kognitiv el. kulturel - kollektiv påtvungen virkelighedsopfattelse.

Tvangen ikke negativ, men forudsætning for et soc. liv., samf. uden kampe ml. egoistiske indi.

Den overindi. Kraft skaber orden, tryghed og grad af frihed.


Sociale fakta

DURKHEIM MÅL AFKLARE BETINGELSER FOR ET STABILT OG VELFUNGERENDE DURKHEIM MÅL AFKLARE BETINGELSER FOR ET STABILT OG VELFUNGERENDE

Materielle Nonmaterielle

1. niveau:morphological Lov, jura, kommunikati- normer, værdier, religion

onskanaler, befolknings- kultur, sprog…

tæthed…

2. niveau:strukturelle komponenter. Mix af 1.grad + nonmate-

rielle fakta (eks. kom.kanaler,

tæthed og normer på arb.plads.)


Indirekte D.- Retsfilosofi: materiel, sanktioner vs. gyldighed, legitim, begrundet i normer/værdier.

4 typer af nonmaterielle fakta:

1. Moral = normer, sædvaner, i bred forstand

OBS: moral = samf., derfor et amoralsk samf. umuligt, men samf brug for stærk moralsk kraft, hvis undgå kollektive int. mindskes til summen af egen.int./forbundet med frihed, da moral nødvendigt for msk. uafhængighed af ”mere og mere” tankegang.


  1. Kollektiv bevidsthed/samvittighed = den samlede overbevisning ens for alle borgere = samf. bliver noget for sig selv. (stærkest i primitive samf.)


3. Kollektive repræsentanter = symboler, myter, ritualer. Meget bred, studeres i relation til mat. soc. fakta. Afspejling af samf.


4. Sociale strømninger/tendenser = eks. masse psykologisk bevidsthed, nye ideologier. % klare, men soc.fakta, da de ikke eksisterer på individ niveau, men interaktionsniveau.


Solidaritet: Mekanisk – ensartet samf., lav grad af funktionel specialisering, homogen/ens kultur.

Organisk – høj grad af funktionel differentiering, individualisering.

Skaber gensidig interdependens mellem organer/individer/dele af samf.


Straf: Mekanisk – repressiv (undertrykkende), pga. fælles stærk moral/normer, forbrydelse mod kollektivet. HÅRD STRAF.

Organisk - restitutiv (genoprettende), pga. lavere fælles moral/normer, forbrydelse mod segmenter/dele/indi. i samf.


Generel ”antagelse”: Samf. kan skelne ml. det normale og det patologiske.


Forbrydelse = Normbrud: uundgåeligt + nyttig funktion, hjælper til at definere kollektiv bevidsthed, og skaber innovation/nye veje. Tidligere tiders normbrud nu dyd.

(D. mestre her sin følgesætning om ingen præforståelser)


3 anormale former i samf. ift. arb.:


  1. Anomiske arb.deling. (manglende regulation, der ik fortæller hvad man skal gøre, men hylder indi.

  2. Tvungen arb.deling. (gamle normer og forventninger kan tvinge folk, grupper, klasser ind i positioner de ikke længere passer til.

  3. Dårligt koordineret arb.deling. ( hvis specialiseringen ikke resulterer i øget afhængighed => isolation, % soc. solidaritet.


Selvmord: Skal vise D nye soc. metodes rigtighed, da indi. fænomen forklares ud fra samf.

3 (4) typer:


1. Altruistisk: Soc. integration for stærk – altid gruppen før individ.


2. Egoistisk: Soc. integration for svag, % tilfredsstillelse af soc.behov (fællesskab, samhørighed)


3. Anomisk: ikke forklares ud fra msk. relationer, men hvorpå normer og regler styrer/kontrollerer msk.adfærd. Mæthedspunkt findes inde for biologiske behov(sult, søvn9 men ikke ved soc. betingede behov (penge, magt). Hvis omgivelserne ikke sætter normer for disses mæthed => msk. slave af mere og mere.


(4. Fatalistisk: fodnote hos D; høj regulation.)


Religion: Afdække nogle grundlæggende religiøse elementer, som findes i alle samf.

Religions praktiske funktion: SOCIAL INTEGRATION, msk. skabt.


  1. skabt af en adskillelse mellem det hellige og det profane.

  2. skabe et sæt af religiøs overbevisning/tro

  3. Ritualer nødvendige a)meningsbærende b)minde om højtider c)styrke de troende d)markere ændring i soc. status.

  4. behøver/kræver en kirke

Nye religioner = arb. bevægelsen, ”politisk kult”


Sociologi som viden: soc. kan svare på fiol. sig. Er vi født m. viden tilegnes den gennem følelses opfattelse osv.

Mask. ikke et produkt af erfaring el. medfødte evner, men soc. konstruktioner. Hos Marx falsk bevidsthed, hos D soc. kræfter skaber ideen om den sande viden.

Kollektiv Effervescence: kan ændre hele strukturen i samf. (eks. reformationen, renæssansen)


Individets kult: Homo dubles: 1.del = isoleret kropslig individualitet.

2.del = soc. msk./væsen.

Modsætninger med også sammenhæng, da opfattelsen af egen individualitet ændres i takt med samf. Ved arb.deling => virkelig forståelse for 1.del.

Kan udvikle sig negativt = egoisme, egen int.

positivt = moralsk individ, ofre egne int. for at forsvare den individualitet som samf. har tilfælles. Individets Kult – kollektiv erkendelse af individets ret, men ved det moralske individ er individet = samf.



Reformer: % finalisme.


  1. Børn og unge: skole og uddannelse til soc. integration/solidaritet.

  2. Voksne: normers og kooperationer rolle. (D. tror ikke på klasse int./konflikt = kun konflikt pga. anomien) Derfor vigtigt med kooperationer, hvor ejer og arbejder skaber fælles int./solidaritet især i den for økonomien vigtigt, da ellers helt normfrisfære .

4



LAS FUENTES DE INFORMACIÓN QUE UTILIZÓ ÈMILE DURKHEIM PARA
SOCIOLOGY 15 2009 HANDOUT SIX EMILE DURKHEIM EMILE DURKHEIM


Tags: afklare betingelser, stabilt, afklare, velfungerende, durkheim, betingelser