GRAHAM ALLISON CONCEPTUAL MODELS OF THE CUBAN MISSILE CRISIS

ENTER TEXT HERE COCOA PUFFS ZEE ZEE GRAHAMS APPLESAUCE
GRAHAM C CAGILTAY K LIM B R CRANER
31 CURRICULUM VITAE NAME BROWN GRAHAM VALLANCEY MB BS(MELB)

5 GRAHAM & WONG (1993) UNIVERSIDAD DE DEUSTO
ALAMANCE COMMUNITY COLLEGE ADMISSIONS PO BOX 8000 GRAHAM NC
ASEXML SCHEMA CHANGE REQUEST PREPARED BY EDDIE GRAHAM DOCUMENT

Graham Allison: Conceptual Models of the Cuban Missile Crisis (1969) ved Christian Willer

Model I: Rational Policy

1) Strategisk problem truer forskydning i magtbalance; Sovjet ønsker ligevægt →

2) Rationel afvejning af alternative strategier for genoprettelse af balance →

3) Udenrigspolitiske handling

Regeringen betragtes som en lukket rationel enhedsaktør, med et sæt af konsistente præferencer ud fra et givent værdisystem, hvor den nationale sikkerhed er topprioriteten. Udenrigspolitiske handlinger betragtes som det for staten optimale svar på opståede problemer. Den mest gængse form for analyse er Cost-benefit analysen.

Eks. Morgenthau forklarer i Politics Among Nations, hvorfor 1. Verdenskrig startede; Stanley Hoffman giver et bud på amerikansk UP; Thomas Schelling beskriver i Strategy of Conflict begrebet afskrækkelse under den atomare tidsalder → stabilisering, balance.

Rational Policy Paradigm

Basic Unit of Analysis: Policy as National Choice

Nationale regeringer søger at deres strategiske målsætninger.

Organizing Concepts

Nationen eller den nationale regering betragtes som den rationelle beslutningstager (eksogene mål), og forholder sig til et problem på ”the international strategic marketplace”. Rational-choice-handlinger finder sted, hvor målsætninger, muligheder, konsekvenser og valg medtænkes.

Dominant Inference Pattern

Det antages, at nationen benytter nogle uspecificerede midler til at opnå et mål → værdimaksimering.

General Propositions

Vær præcis og konsistent i dine forklaringer/analyser. Opstil antagelser f.eks. den rationelle model.

Specific Propositions

Afskrækkelse: (1) En stabil atombalance begrænser sandsynligheden for et atomangreb, jf. second-strike capabilities dvs. gengældelse; (2) En stabil atombalance betyder større sandsynlighed for afgrænsede krige.

Den sovjetiske magtattitude: implementering af den sovjetiske doktrin og målsætninger.

Variants of the Rational Policy Model

”Den internationale strategiske markedsplads” → opstilling af sandsynligheden for et givent udfald. Fokus:

Den nationale aktør (ental), der handler i given situation.
Den individuelle leder eller ledergrupper, eks. Kennedy-Johnson adm.
Forskellige aktører indenfor en adm., f.eks. høge og duer.

The U.S. Blockade of Cuba: A first Cut

Problem: Opstillingen af missiler udgjorde en ny trussel for amerikanerne.

Rationel løsning: At vise USSR at USA er overlegen (credible threat), dog uden at USSR taber ansigt og trykker på knappen i affekt!

Gennemførelse: Nedsættelse af den ”rationelle” ExCom-gruppe, der mellem 15 medlemmer fandt den smarteste løsning – karantænen, i stedet for den folkeretsligt tvivlsomme blokade. Alle andre alternativer have for høje omkostninger. De opstillede 6 handlingskategorier, hvor argumenter for og imod blev afvejet.

1. Gør ingenting; 2. Diplomatisk pres; 3. En hemmelig henvendelse til Castro; 4. Invasion; 5. Kliniske luftangreb på Cuba; 6. Blokade.

Model II: Organizational Process

1) Strategisk problem opstår →

2) Organisationen anvender kendte Standard Operating Procedures på problemet →

3) Udenrigspolitisk handling

Nationen/regeringen er et konglomerat af løst koblede organisationer, som hver har deres egen identitet og opfattelse af, hvorledes verden hænger sammen; arbejdsdeling.

Central kontrol af og koordinering mellem de løst koblede organisationer er i praksis umulig. Det kræver enorm opmærksomhed, hvis ikke de politiske beslutninger skal afbøjes. Desuden: politikere forgår, bureaukratiet består. Medarbejdere socialiseres til at indoptage organisationens identitet.

Organizational Process Paradigm

Basic Unit of Analysis: Policy as Organizational Output

Faktiske hændelser er organisationsoutput, f.eks. en hær i krig. Regeringslederes beslutninger → organisatoriske rutiner, som også begrænser lederens handlemuligheder.

Organizing Concepts

Aktøren er ikke en monolitisk nation eller regeringsleder. Snæversynede interesser og prioriteter kendetegner mange organisationer, pga. selektiv information, personalerekruttering, individers ønske om sikkerhed i ansættelsen, smågruppepres indenfor organisationen, belønningsstrukturen.

Handling i organisationer påvirkes af præetablerede rutiner:

1. målsætninger; 2. løbende opmærksomhed på disse målsætninger; 3. SOP´er → træghed; 4. programmer og ”repertoires” → org. kan handle ift. en situation; 5. Undgåelse af usikkerhed; 6. problemorienteret løsning af (ukendte) problemer; 7. Organisatorisk læring og ændring (med udgangspkt. i budgetændringer).

Central koordinering og kontrol: Handling kræver decentralisering af ansvar og magt. Relationen blandt organisationerne og regeringslederne afhænger af jobbets natur, graden af information der er til rådighed for lederen, belønningssystemet, fordelingen af menneskelige og materielle ressourcer.

Regeringsledernes beslutninger: Toppen af konglomeratet, dog begrænset af SOP´er og programmer i adm.

Dominant Inference Pattern

Modellen forklaringskraft opnås ved at afsløre de rutiner og repertoires, der begrænser regeringens handling.

General Propositions

SOP´er og programmer opstiller ikke de bedste muligheder for at handle langsigtet og fleksibelt ift. en problemstilling. Stimuli → respons. Dette medfører inkrementale ændringer, dvs. marginale ændringer, hvor en ønsket politik er sværere at realisere.

Specific Propositions

Afskrækkelse: Sandsynligheden for et atomangreb afhænger i mindre grad af magtbalancen – stabilitet eller ustabilitet. Organisationsfaktorer afgør sandsynligheden for et atomangreb.

Den sovjetiske magtattitude: Den eksisterende militære organisation → begrænsning af den sovjetiske ledelse.

The U.S. Blockade of Cuba: A Second Cut

Problem: Opstilling af missiler →

Løsning: First-strike var moralsk uacceptabelt for Kennedy-brødrene og deres tilhængere →

Air Strike blev aldrig ordentlig undersøgt, og blev dømt umuligt for russerne var mobile – men det var de ikke.

Gennemførelse: Problemet opdages for sent pga. SOP´s i overvågningen; Efterretningstjenesten fungerer ikke optimalt, da mistanken om russernes planer var til stede, men i tilstrækkelig grad blev fuldt op af spionage. Samtidig konflikt ml. Luftvåbenet og CIA ang. overflyvningerne over Cuba. Flåden parerede ikke 100% ordre, de flyttede faktisk ikke ”blokade”-linjen som de skulle.

Model III: Bureaucratic Politics

1) Strategisk problem →

2) Konkurrerende bureaukratiske grupper forhandler kompromis som løsning →

3) Udenrigspolitisk handling

Regeringen består af flere grupper af aktører, der hver især har deres egne interesser, og dermed også foretrukne løsninger på strategiske problemer. Den fælles løsning – kompromisset – kan ofte karakteriseres ved at være ”sub-optimalt”, dvs. ikke til det samlede systems bedste.

”The name of the game is bureaucratic politics: bargaining along regularized channels among players positioned hierarchically within the government” (s. 150).

Allison: Der er en milevid kløft ml. den akademiske litteratur om international politik og den bureaukratiske litteratur, der ikke betragter processen som intellektuel (argumenter for og imod), men nærmere som et beskidt spil til ære for journalisterne og egennyttemaksimering.

Bureaucratic Politics Paradigm

Basic Unit of Analysis: Policy as Political Outcome

Intra-nationale politiske outcomes, med udgangspkt. i kompromisser, koalitioner, konkurrence.

Organizing Concepts

Centrale aktører: Spillerne i det politiske spil er individer, som er ansat til at løse forskellige jobfunktioner; Præsidenten, Udenrigsministeren osv. Position determinerer handlermulighederne.

Spm. som: “What is the issue?” Og “What must be done?” farves af de personer, som overvejer spørgsmålene; perception, prioritering. Interesser, indsats, magt samt de såkaldte action-channels påvirker også processen.

Dominant Inference Pattern

Outcome, som forhandles ml. forskellige parter → resultat. Modellen forklarende kraft opnås ved at undersøge denne proces.

General Propositions

Forskellige intentioner → en handling ingen ellers ville have valgt. Dogme: “where you stand depends on where you sit” (s. 154), hvilket også har relevans for den vertikale arbejdsdeling. ´

Horisontalt: Budgetmagtkampen mellem forskellige grene af administrationen.

Vertikalt: Toplederne (Presidents) kigger ned; ”Hvad er mine handlemuligheder”. Mellemlederne (Chiefs) kigger til siden; ”Hvem er med mig” (koalitionsbygning). Medarbejderne (Indians) kigger opad; ”Hvordan kan jeg få opmærksomhed?”

Specific Propositions

Afskrækkelse: Sandsynligheden for et atomart angreb afhænger primært af de outcomes den angribende regering vælger at implementere med udgangspkt. i den bureaukratiske politik.

The U.S. Blockade of Cuba: A Third Cut

Problem: Strategisk problem; Cuba som USA´s akilleshæl →

Løsning: Stærk koalition – RFK, McNamara, Ted Sorensen – anbefalede ikke at tage ”the air strike option”→

Gennemførelse: Kennedy ville faktisk ikke have nyheden ud! Han havde lige prædiket at ”de andre” (dvs. republikanerne) var krigsgale under valgkampen; ”He [Khruschev] can’t do that to me”, dvs. forsætte den aggressive strategi (s. 156) → Kennedys position/autoritet som præsident undermineres potentielt.

Forskellige syn på løsninger fra do-nothing, hvilket republikanerne beskyldte Kennedy for at praktisere, til full strike. Oprindeligt ville Kennedy straffe russerne, men det kom han fra, pga. af erfaringerne fra Pearl Harbour og den japanske admiral Yamamoto.

Valget af løsningen/forhandlingen/kompromisset: Garbage can – en blanding af masser af omstændigheder.

Conclusion

Intentionen med Allisons argument er følgende:

2^nd/1^st image teori

Opposition til systemiske teorier. Allison skriver sin tekst før Waltz, men med en meget ”sikker” forståelse af de konsekvenser magtbalanceteorien nødvendigvis må få på den rationelle teori.

Hypotetisk deduktiv

Allison afviser ”historieforskningen”. Formålet må være at opstille mere generelle lovmæssigheder, og ikke blot udforske statslederens hjerne.

Objektiv

På trods af de mange ”bløde” tilgange, mener Allison godt at man kan studere normer, identiteter, roller etc. objektivt. Han opdeler sin analyse i tre modeller (jf. forvaltningsteori):

Model I: Rational Policy; Model II: Organizational Process; Model III: Bureaucratic Politics.

Lidt firkantet har de tre modeller til formål at forklare, hvorfor de nationale regeringer og de individer som befinder sig i administrationen handler som de gør. Analytisk paradigme → forklaring

GRAHAM ALLISON CONCEPTUAL MODELS OF THE CUBAN MISSILE CRISIS

Cuba-krisen: Den faktiske historie

KRISENS ÅRSAG

1) Sovjetisk usikkerhed og forsøg på indhente amerikanerne i våbenbalancen.

USSR havde kun missiler til at ramme europæerne. Det ville være superrart med nogle stykker på Cuba, til at afskrække amerikanerne. Russerne var faktisk ret langt bagud på det tidspunkt.

2) Cubansk invasion

Amerikanerne havde forsøgt at invadere Cuba; Svinebugt-invasionen. USSR følte sig forpligtede til at hjælpe Castro med forsvaret. Hvorvidt dette er en korrekt forklaring strides man stadig om – ville russerne virkelig risikere atomkrig pga. Castro?

(Forår 1962-) OPBYGNINGEN af sovjetisk militær

Under dække af civile handelsskibe og turist-krydstogter, med militærfolk som fake-turister, sejler russerne defensive våben (SAMS) og offensive våben (MRBM) til Cuba.

15/10- OPDAGELSEN og nedsættelsen af EXCOMM

Allerede i August havde John McCone advarede om mulige sovjetiske våben. Men først efter en U2-overflyvning d. 14. oktober blev miseren opdaget. Kennedy nedsatte samme dag som han fik det at vide EXCOMM – en blandede skare af interessenter. Flere alternative strategier blev overvejet de næste dage.

Diplomati – blokade – militær handling

20/10 BESLUTNING

Beslutningen træffes af Kennedy – det skal være en blokade eller snarere en karantæne. Så tvinges russerne til at tage det næste skridt. Ligesom i 1949 da man lavede luftbroen til Berlin

22/10 OFFENTLIGGØRELSE

Kennedy offentliggør beslutningen, samtidig med at flåde og flyvevåbenet effektuerer denne. Khruschev der havde fået talen tidligere svarede tilbage at han ikke ville stoppe skibene med flere våben. Castro satte hele militæret i beredskab.

24/10 EYEBALL to EYEBALL

Skibene vender om/stopper, da de når blokaden. ”We’ve been eyeball to eyeball and the other fellow just blinked”. Khruschev ville ikke starte krigen – men krisen fortsatte.

26/10 NYE KRAV

Khruschev stiller som krav for missilernes fjernelse, at USA offentlig frasiger sig retten til at invadere Cuba. De tyrkiske missiler indblandes i byttehandlen

27/10 PÅ RANDEN TIL ATOMKRIG

Amerikansk U2-fly nedskydes over Cuba – og det er ved at eskalere da der skydes efter flere fly. Khruschev fremsender ”kompromis”, der aftales mellem R. Kennedy og den sovjetiske ambassadør.

28/10 KRISEN SLUTTER

Khruschev offentliggør beslutningen om at afmontere missilerne.

DIETY 1418092020 DIETA BEZMLECZNA PONIEDZIAŁEK ŚNIADANIE CHLEB GRAHAM
FIN 335 EXAM III SPRING 2008 FOR DR GRAHAM’S
GAY AFFIRMATIVE PRACTICE GRAHAM PERLMAN PUBLISHED IN C LAGO

Tags: allison skriver, mener allison, allison, graham, crisis, conceptual, missile, models, cuban