FIBIGER JOHANNES INDLEDNING OG KAPITEL 1 ”DE FAKTISK TEKSTER”

Fibiger, Johannes: Indledning og kapitel 1 ”De faktisk tekster”. I: Asmussen, Jørgen: Faktiske tekster – fra sagprosa til reality. Systime, 2005

Indledning

Kopernikus skal udlægges

Sagprosa kaldes i denne bog for faktiske tekster. ”Fælles for de faktiske tekster er, at der er en virkelighedsreference, der lader sig påvise.” (s. 9)

Faktiske tekster er en bog om, hvordan forskellige medier beskriver virkeligheden – om hvordan de giver et billede af verden – et verdensbillede.

Sagprosa/ faktiske tekster viser os en repræsentation af virkeligheden, viser os en bearbejdet virkelighed.

En formateret virkelighed. En medieret virkelighed.

Der er derfor grund til at analysere en faktisk tekst for at finde frem til, hvorfor teksten fremstiller virkeligheden på netop den måde.

Sammenlign forsidebilledet med billedet side 13 (Scan dem ind) og diskuter hvordan de to billeder fremstiller virkeligheden.

Hvordan verden er (i sig selv) ved vi ikke, men vi ved, at den ikke er som i mediernes beskårne format. Det er det, der gør faktiske tekster vildt spændende og tit mere spændende end fiktionstekster, der konstruerer en egenvirkelighed frem for en virkelighedsreference.” (s. 14)

Faktiske tekster kalder på faktiv læsning, dvs. en læsemåde, hvor man forholder sig kildekritisk til fremstillingen.

Faktiske tekster en non-fiktive, dvs de skal ikke læses metaforisk (altså med en symbolsk betydning).

De kan læses metonymisk .

Tekster er samfundsmæssigt given og derfor aldrig værdifri. En tekst er en diskurs (se s. 15)

S. 15-17 sætter fokus på en videnskabsteoretisk diskussion om, hvordan vi kan antage noget for at være sandt:

Carnap talte om betydningen af verificiering
Popper talte om betydning af falsificering
Kuhn introducerede begrebet paradigme (om en bestemt forståelse af virkeligheden knyttet til en epoke)
Foucault understreger, at virkelighed udgøres af intersubjektive forestillinger (se om diskurs s. 17)

Kapitel 1 – De faktiske genrer

S. 19-26 Indledende bemærkninger

Kapitlet indledes med en case-lignende beskrivelse (s. 19-20)

Garff udgav en biopgrafi om Søren Kierkegaard – og bogen diskuteres i forhold til sin genre:

- er det en videnskabeligt funderet biografi, hvor det er faktaformidling, der er det væsentlige?

- eller er det en fortælling om Kierkegaard, hvor det narrative drive er det væsentlige?

Sagprosa som begreb foldes ud s. 20

Nudansk ordbog om sag

Nudansk ordbog om prosa

”Sagprosa er derfor en (ikke-lyrisk) sammenhængende fremstilling af et sagsforhold, dvs. et stof, der relaterer til en omgivende virkelighed”

Det udvidede tekstbegreb s. 22

(med i folkeskolens danskfag fra 1976 – se s. 23)

Karakteristika på fiktionstekster og faktiske tekster (s. 24)

Faktiske tekster opdelt i forhold til funktion (s. 25) – AH finder den ikke overbevisende

Sammenlign fx Anderssons opdeling i Lærervejledningen til ”En by af tekster”

S. 25 gøres der rede for begrebet faktion; men side 26 siger Fibiger, at faktions-begrebet ikke anvendes i denne bog. Der skelnes derimod mellem forskellige former for faktagenrer:

Reklamer som sagprosatekster (kap 7)
Radiodokumentar (kap 8)
Faktiske tekster på nettet (kap 9)
Reality (kap 10)

s. 26-30 Kommunikation

S. 31-36 Virkelighedens kognitive formatering (det vil sige: Hvordan begriber og formilder vi virkeligheden?)

Her præsenteres en række teoretikere

Kognitive semantikere som Lakoff og Turner og teorierne om, at vi ordner verden ved hjælp af strukturer som frames, skemaer og scripts
Aristoteles, der siger, at vi efterligner eller fremstiller virkeligheden ved hjælp af historier, der har en begyndelse, en midte og en slutning
Ricoeur (fransk filosof)

Tid spiller en vigtig rolle i fortællingerne

vi rekonstruerer vores livsverden gennem historier

vores egen historie kommer til at hænge sammen med samfundshistorien (via fortællingen)

Bruner (amerikansk psykolog)

Man finder sin identitet gennem fortælling (fortælling som tankeform mere end som genre)

Derfor må uddannelsessystemet anvende fortælling

Bruner opregner 9 kendetegn på fortællinger (i en meget udvidet forståelse af fortælling)

Endelig kobler Fibiger en dansk fiktionsforfatter til, som også forholder sig bevidst til det med fortælling som identitetsdannelse – nemlig Svend Åge Madsen.

S. 36-39 Samfundet i teksten – en afslutning

Fibiger forsøger til sidst at komme med et par overordnede perspektiver på sagtekster; men det bliver ikke klart for mig, hvad hans ærinde er.

S. 38 kommer han dog med en form for historisk overblik på, hvordan man i undervisningssammenhæng har arbejdet med sagtekster

I 60’erne har man arbejdet med teksterne ud fra en sproglig synsvinkel
I 70’erne har man arbejdet ud fra et ideologikritisk perspektiv
I 80’erne har man set på det æstetiske perspektiv
I 90’erne har man sat fokus på diskursanalyser
I dag siger Fibiger, at man har metode-eklekticisme – dvs at man vælger analytisk metode ud fra den enkelte teksts særkende.

AH’s kommentar. Husk Becker Jensens analyse-model.

Næranalyse (afsender, modtager, indhold)
Teksten i kontekst
Teksten i en samfundsmæssig kontekst

Noter udarbejdet af Anna-Marie Hansen (UCL) Side 3

Tags: faktisk tekster”., en faktisk, faktisk, indledning, tekster”, johannes, kapitel, fibiger