BUESKYTTENS ORDBOG 1 ANKERPUNKT ER DET PUNKT SOM MAN

BUESKYTTENS ORDBOG 1 ANKERPUNKT ER DET PUNKT SOM MAN






Bueskyttens ordbog

Bueskyttens ordbog


  1. Ankerpunkt:

Er det punkt som man bruger til at markere sit træk på kinden hver gang. Således at man får et så ens udgangspunkt, som muligt


  1. Armbeskytter:

Er en beskytter som man sætter på sin underarm, for at undgå strengen rammer underarmen når pilen slippes.


  1. Broadhead:

Er selve jagtspidsen, også kaldet jagtod (se nr. 5)som kun anvendes til jagt. Jagtoden

skrues på i stedet for træningsspidsen. Nogle jagtode har udskiftelige skærende blade/knive.


  1. Blunt:

Er en fladspids som bruges til fugle- og smådyrsjagt. Hvor der ikke i så høj grad ønskes et gennem skud men i stedet en så stor energi i anslaget som muligt.


  1. Jagtod:

Er en jagtspids med knivsblade, som kun bruges til jagt. Jagtoden

skrues på i stedet for træningsspidsen. Nogle jagtode har udskiftelige skærende blade/knive.


  1. Skydehandske:

Er en handske man tager over pege-, lange- og ringfinger for at beskytte fingrene mod strengen, når man slipper den.


  1. Release:

Er en aftrækker som man hægter på strengen til at spænde buen med og udløser strengen med fingeren som på et gevær eller pistol. Gør skuddet mere præcist ved at trækket bliver lagt på håndleddet frem for at være i fingerspidserne.


  1. Peep:

Er en plastik eller aluminiums ring du sætter i strengen og kikker igennem, for at sikre et ens sigte, når du kikker på din sigtepind. Som korn og kærve på et gevær.


  1. Faner:

Er dem som gør pilen retnings stabil og er fremstillet af fjer eller plastik.



  1. Nock:

Er den ende af pilen som fastgøres til strengen.


  1. Nockpunkt:

Er afmærkningen på strengen, som viser hvor man skal sætte pilen.





  1. Nockhøjde:

Er den højde som pilen skal sættes på strengen over de 90º. Eksempelvis skal man ved finger træk løfte pilen ca. 3 – 6mm over vandret, for bedre pileflugt. Man får et skævt træk i buen, på grund af at du holder hånden under center af buen. Bear compoundbuer konstrueret til at pilen sidder 90º på strengen.


  1. Feltspids:

Træningsspids som bruges til skiveskydning.


  1. D-loop:

Er en lille løkke af snor som sættes omkring nockpunktet (se nr. 11)og der hvor man hægter sit release / aftrækker (se nr. 7) til.


  1. Wraps:

Er en slags sokkel/klistermærke som man sætter omkring sin pil fra nocken(se nr. 10) og frem, for derefter at montere fanerne (se nr. 9) oven på. Bliver lettere at finde i græsset, pynter og beskytter skafterne mod skrabemærker, når man skal have lim resterne af.



  1. Pile kogger:

Er et hylster hvor man opbevare sine pile under skydningen. Kan side på buen, på ryggen eller i bæltet.


  1. Trækvægt:

Er den vægt målt i pund, som skal bruges for at spænde buen.



  1. Træklængde:

Er den længde målt i tommer man trækker strengen, fra buens håndsektion til sit ankerpunkt (se nr. 1).


  1. Let-off :

Er den vægt man holder på sin compoundbue ved fuld træklængde. F.eks. vil 80 % Let-off formindske vægten du trækker med 80 % når du har spændt buen, så du derved kun holder 20 % af den trækstyrke som buen er sat til. Det gør at du har væsentlig mere tid til at holde buen rolig og koncentrerer dig om skudafgivelsen.


  1. Stabilisator:

Er en kontravægt og rekyldæmper, som bliver skruet på buen foran, for at stabilisere skudafgivelsen.


  1. IBO speed:

IBO speed er en standard man er blevet enige om at bruge i USA, til at angive hastigheden på en bue. Hastigheden bliver udmålt med følgende specifikationer: Trækvægten er 70 lbs, træklængden er 30" og pilen vejer 350 grains (22,7 gr.)


  1. Roller Guard eller slider:

Slider er en teflon/plastik klods som holder kablerne væk fra strengen, så pilen/fanerne ikke kommer i kontakt med dem, når du skyder. Roller Guard er en forfinet udgave, hvor der er sat ruller med kuglelejer på i stedet, for at få et mere blødt og støjfri træk og slip.



  1. Cams:

Cams’ne er 2 excentriske hjul som sidder for enden af buebenene og som er hele essensen af en compoundbue. Cams forøger hastigheden på pilen, når de bliver slynget rundt.


  1. E-Cam:

E-cam, forkortelse af ”Energi Cam” og er bare en af mange fortegnelser på udformningen af excentrikken/hjulet.


  1. Single-Cam:

Single-Cam vil sige at buen kun har et excentrisk hjul som er placeret på det nederste bueben og et rundt hjul som sidder på det øverste. Single-Cam buer er mere behagelige at trække, har mindre rekyl og laver ofte mindre støj.


  1. Double-Cam

Double-Cam vil sige at buen har 2 excentriske hjul forenden, som sidder forenden af buebenene. Double-Cam buer kan som regel give lidt højere hastighed, men har til gengæld et noget hårdere træk, lidt mere rekyl og laver lidt mere støj.


  1. Tungsten vægtklods:

Vægtklodser som er placeret i Cams’ne er med til at forøge rotationen og dermed hastigheden på pilen. Små vægtklodser er også monteret på strengen tæt ved Cams’ne

på f.eks. Mathews buer for tilsvarende at forøge hastigheden.


  1. Preloaded Limbs:

Betyder forspændte bueben og sidder på blandt andet Bear Attack og Carnage buer.

Dvs. at i hvile position, står benene med fuld belastning og er igen med til at give stor hastighed. De Preloaded Limbs på Attack og Carnage gør at buebenene bliver trukket sammen, i stedet for tilbage. Det gør at den overskuds energi som ikke bliver leveret til pilen, bliver kastet væk fra hinanden og ikke fremad, når du slipper pilen af sted og udligner derved sig selv og gør buen stort set 100 % rekylfri.


  1. Strengdæmpere:

Strengdæmpere en nogle gummi dimser af forskellig udførelse, som man sætter på strengen for at dæmpe støjen fra overskuds energien som for strengen i vibration.


  1. Strengstoppere:

Strengstoppere nogle arme (arm) som er påmonteret en gummiklods, som sider på håndsektionen på buen og som går ud og stopper/dæmper strengen fra at vandre længere frem ind hvilepositionen og giver et bedre slip af nocken og virker derud over som den optimale strengdæmpning.






Denne ordbog er skrevet af


Kim Andersen

Andersen’s Jagt-Grej











Tags: ankerpunkt (se, ankerpunkt, bueskyttens, punkt, ordbog