VALLENSBÆK GYMNASTIK VALLENSBÆK GYMNASTIK 2016 BERETNING TIL GENERALFORSAMLINGEN








Vallensbæk Gymnastik

Vallensbæk Gymnastik

Vallensbæk Gymnastik



VALLENSBÆK GYMNASTIK VALLENSBÆK GYMNASTIK  2016 BERETNING TIL GENERALFORSAMLINGEN


2016

Beretning til generalforsamlingen

den 30. marts kl. 19.00

i Idrætscentret





Sæsonen 2015 – 2016


Børnehold


TeamGym AIF/VG - konkurrencehold


Familiehold


Ungdoms- og voksenhold: Konditions-, styrketrænings- og motion (15 - 99 år)


Bodyball og Stram op og Styrketræning blev lukket efter efterårsferien på grund af manglende deltagere. .


Vi forsøger pr. 1. april at oprette to nye hold: Dans til Latinamerikanske rymer og Lev dig slank.

TeamGym, TGAV - AIF / VG: (4. sæson)

Pt er der 8 konkurrencehold med i alt 120 gymnaster.


Holdenes træningstimer er fordelt på henholdsvis Vallensbæk Idrætscenter og på Herstedlund skole i Albertslund.


Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i, at begge foreningers bestyrelse er repræsenteret i et fælles TGAV administrationsudvalg. Dette udvalg står for den overordnede administration af TeamGym aktiviteten og har det overordnede økonomiske ansvar for TeamGym AIF/VG. Repræsentanterne i Administrationsudvalget er pt.: Pernille Lund og Jette Lundgaard.


Et gymnastikudvalg har ansvar for kurser, træningstilrettelæggelse, forældrekontakt, dragter m.v.. De overordnede rammer for dette udvalgs arbejde besluttes af Administrationsudvalget. Udvalget består af gymnastikkyndige nuværende og/eller tidligere TeamGym instruktører.

TGAV – økonomi

Der er udarbejdet et særskilt budget og regnskab for TGAV holdene. Budgettet tager som hoved - princip udgangspunkt i en fordeling på antal gymnaster fra de to foreninger, visse konti er fordelt med en 50/50 ordning.

Der arbejdes fra begge moderforeningerne på, at TGAV-holdene økonomisk skal kunne løbe rundt uden et planlagt tilskud fra moderforeningerne.


TGAV - træning

TeamGym-holdene træner på to forskellige adresser, henholdsvis Herstedlund Skole i Albertslund og i Vallensbæk Idrætscenter.

På Mini-, Junior og Damesenior holdene trænes der op til tre gange om ugen, ca. syv timer i alt i ti måneder om året. Hertil skal der regnes med tre - fire weekend-træninger i løbet af sæsonen.


TGAV-holdene klarer sig flot i de serier, de er placeret i, og igen i år kunne mange gymnaster lade sig hylde ved den årlige fejring af dygtige børn og unge idrætsudøvere i Vallensbæk.


Fighterpokalen

Ved 25-års jubilæet skænkede tidligere borgmester Poul Hansen Vallensbæk Gymnastik en pokal. Bestyrelsen besluttede, at pokalen skulle være en Fighterpokal og gives til den instruktør, hjælpeinstruktør, bestyrelses- eller udvalgsmedlem, som igennem året har ydet en særlig ”figthter – indsats”. Den første ”fighter – modtager” blev Henriette Sankel. Arne Petersen fik pokalen i 2009, i 2010 var det hjælpeinstruktør Stine Petersen, og i 2011 modtog instruktør Preben Nielsen den på vegne af alle de instruktører, som var med til at få Åben Hal-projektet til at lykkes.

I 2012 blev pokalen tildelt Trænerteamet omkring Minipigerne (TeamGym-konkurrenceholdet), som forblev i VG, efter at Junior/Ynglingeholdet blev en del af TeamGym-samarbejdet med AIF. Et meget ungt trænerteam, som på flot og ansvarsfuld måde viste, at de kunne løfte opgaven i fællesskab. Instruktørerne var: Rikke Møller, Nina Sørensen, Line Fischer og Henriette Olsson.

I 2013 gik Fighterpokalen til instruktør Ingelise Sørensen for hendes mangeårige engagement i børne- og familiegymnastikken. Ingelise har været med i over 25 år og på hendes børnehold går nu børn af hendes tidligere børnegymnaster! I 2014 blev pokalen tildelt Maya Lundberg, som i sensommeren 2013 blev ramt af en blodprop i hjernen. Trods en længerevarende svær sygdomsperiode, formåede Maya at genoptræne sin førlighed og kunne til sæsonen 2014 - 2015 atter påtage sig jobbet som instruktør på Zumba Kids - som hun netop havde startet, da hun blev syg.

Uddannelse af instruktører / hjælpeinstruktører

I VG forsøger vi at efterleve ønsker om kurser til uddannelse/videreuddannelse på alle niveauer. Det er helt klart nødvendigt at uddanne sig og holde sig ajour. Det er vigtigt for foreningen, at vi ”følger med” og bestræber os på at tage nye tiltag ind i programmet.

I indeværende sæson har vi lagt vægt på at kvalificere børnegymnastikinstruktørerne.


KIB – kurset, Kvalitet i Børnegymnastikken

Et kursus som kvalificerer foreningens børnegymnastikinstruktører og som tillige certificerer foreningen for kvalitet i børnegymnastikken. Dokumentation for certificeringen blev overrakt ved VG´s egen opvisning den 30. marts.


Intern kursusdag

Herudover afholdt Rikke Møller, tidligere instruktør i VG, en kursusdag for nye instruktører og hjælpeinstruktører, så disse kunne være bedst muligt klædt på til sæsonstart.

Hjemmesiden og Klub Modul:

I efteråret 2013 blev det besluttet at købe et nyt system med on-line tilmelding. At tilmelde sig on-line fungerer efter hensigten. Der arbejdes fortsat på, at VG´s hjemmeside og mulighederne i Klub Modul skal udnyttes mere optimalt, end det er tilfældet pt..




Forårsopvisning den 22. marts

I skrivende stund er forårsopvisningen planlagt, og programmerne bliver delt ud på holdene i uge 10.


Juletræsfest

2014 var første år i Gymnastikkens historie uden en juletræsfest. Der har de seneste år ikke været den store opbakning til afholdelse af arrangementet, hverken fra deltagere eller arrangører. Det har knebet med at få praktiske hjælpere, og kun få instruktører har bakket op, og deltagerantallet har været jævnt dalende. De seneste år har det ligeledes været et meget beskedent overskud, der er kommet ind på dagen. At være fælles med Håndbold afdelingen viste sig ikke at kunne "vende skuden".


Vestegnens Gymnastikdag – for 31. gang den 1. februar 2015

Endnu en dejlig Vestegnens Gymnastikdag blev afviklet. Ca. 900 gymnaster var på gulvet i tidsrummet 09.00 – 17.00. Borgmesteren meldte desværre afbud, ligeledes formanden for Børne - og kulturudvalget - så det blev kommunalbestyrelsesmedlem Arne Petersen, som åbnede stævnet.

Det blev lige præcis sådan en gymnastikdag, som vi i VG gerne vil have det, med bredde og elite i en skøn sammenblanding.

TAK til alle som knoklede hele søndagen for, at arrangementet kunne afvikles tilfreds-stillende.


Projekt Åben Hal

I samarbejde med Sundhedsafdelingen påbegyndte VG i efteråret 2011 pilot-projektet ”Åben Hal”. Et projekt, som har til formål at give travle børnefamilier et tilbud om at lege, bevæge sig og lave sjov idræt i fællesskab samtidig med muligheden for socialt samvær med andre børnefamilier.

Familierne kan komme uden at tilmelde sig. Målgruppen er alle børnefamilier i Vallensbæk Kommune med børn op til 10 år.

Et godt koncept og fremmødet er stort. Imellem 50 og 80 børn og voksne møder op hver lørdag i Drengesalen på Egholmskolen.

Det er de samme 5 - 6 instruktører /tidligere instruktører, som "trækker læsset".

Igennem Folkeoplysningsudvalget er der sikret en lille sum penge, så VG kan aflønne de aktive instruktører. Forløbet er foreløbig sikret marts måned 2015 med.


Stor TAK til instruktører og hjælpeinstruktører

TAK til alle dygtige instruktører og hjælpeinstruktører for de mange udbud af gymnastik- og motionsformer, der kan tilbydes alle Vallensbæks borgere – tilbud som også tiltrækker borgere fra vore nabokommuner. Vi har sagt farvel til instruktører, som har været hos os i mange år, og det er altid svært, når engagerede instruktører forlader os. Forhåbentligt holder nogle af dem kun en lille pause og får lyst til at vende tilbage.


En kæmpe stor TAK skal lyde til de instruktører, som igennem en årrække har været en stor del af Vallensbæk Gymnastik – det er medvirkende til at sikre både kvalitet og stabilitet i tilbuddene.


Nye instruktører og hjælpeinstruktører er kommet til og et stort VELKOMMEN til jer; det er altid dejligt at se nye instruktører og ikke mindst få dem engageret i foreningslivet.


Tak til alle instruktører og hjælpeinstruktører for den interesse – og det engagement, I udviser omkring det/de hold, I har påtaget jer ansvaret for.







Bestyrelsens aktiviteter, opgaver og - fremtidigt arbejde


Medlemstal


I 2010 var der 357 medlemmer under 25 år og 431 over 25 år. I alt 788 medlemmer
I
2011 var der 474 medlemmer under 25 år og 528 over 25 år. I alt 1002 medlemmer. Det højere medlemstal skyldtes også et nyt registrerings system, hvor alle som havde været betalende medlem i 3 måneder og derover, skulle med i opgørelsen. Det betød i praksis, at vinterholdene talte med både i efteråret 2010 og igen i de 3 første måneder i 2011.
I
2012 var der 455 medlemmer under 25 år og 440 over 25 år. I alt 895 medlemmer.

I 2013 var medlemstallet på 766. 426 medlemmer er under 25 år og 340 er over 25 år. En nedgang på ca. 100 voksen-medlemmer. Det sætter sine økonomiske spor.

I 2014 var medlemstallet 720, fordelt med 435 børn og unge under 25 år og 289 voksne. Desværre endnu en nedgang af voksne medlemmer.


Traditionelt er det sådan, at det er voksenmedlemmerne i en forening, der er med til at skabe gode vilkår for børnene. Sådan har det også tidligere været i VG. Vi har i VG et problem med for få voksne på voksenholdene og samtidig har vi problemer med for få haltider og instruktører til alle børn og børnefamilier - dette medfører desværre en del børn og børnefamilier på venteliste.

Brugerbestyrelse i Idrætscentret

Brugerbestyrelsen er sammensat af to politikere, to repræsentanter fra VI39, én repræsentant fra ”øvrige brugere”, én repræsentant fra medarbejderne i Idrætscentret samt Halinspektør John Rosenbæk. VI39 har to repræsentanter i Brugerbestyrelsen, hvoraf den ene er formand for udvalget. I de seneste sæsoner har én eller begge repræsentanter været aktive i VI39´s Hovedbestyrelse. Dette har betydet en langt bedre koordinering og med mulighed for en fælles indsats i forhold til foreningernes indflydelse på optimal udnyttelse af og samarbejde med Idrætscentret.

Folkeoplysningsudvalget og foreningslivet

Folkeoplysningsudvalget har de seneste år haft fokus på fem indsatsområder for foreningslivet i Vallensbæk: Fællesskab, anerkendelse, tilgængelighed, tidssvarende aktiviteter og tidssvarende faciliteter. Formålet har været at sætte fokus på samfundets udvikling og fremtidens tendenser samt at styrke og motivere foreningsarbejdet i Vallensbæk. Igennem VI39 Hovedbestyrelse arbejder vi for at få valgt medlemmer ind i Folkeoplysningsudvalget. Ved det seneste valg blev der således valgt 3 forenings repræsentanter ind, fra hhv. Svømning, Håndbold og Fodbold.


I 2012 kom der nye retningslinjer for uddeling af ”anerkendelsespriser” for det frivillige foreningsarbejde

Priserne er nu inddelt i 3 kategorier og uddeles til:

Tre ungdomsledere, som har udført et påskønnelsesværdigt frivilligt ulønnet arbejde.

En person/en ildsjæl, som har gjort en bemærkelsesværdig indsats i foreningslivet.

En person eller forening, som har igangsat et nyt initiativ.


Der blev udarbejdet specifikke retningslinjer for indstilling hertil.


Der blev ligeledes ændret på retningslinjerne for indstilling til idrætspriserne. Kravene hertil blev skærpet en del.


Vallensbæk Kommunalbestyrelse ønsker at give en mere markant anerkendelse af det frivillige foreningsarbejde.


Foreningslederfest

I år var det således fjerde gang, at der blev afholdt en særlig fest for alle aktive foreningsledere, bestyrelser, trænere, instruktører og øvrige aktive medlemmer. Ved denne lejlighed bliver anerkendelsespriser og idrætspriserne for voksne overrakt.

VG indstillede i år ingen instruktører til kampen om de få ungdomsleder priser.

VG indstillede Finn Carlsen og Preben Nielsen til prisen for "Årets ildsjæle" - for deres efterhånden mangeårige arbejde med "Åben hal", - de blev nomineret - men fik desværre ikke æren af at blive kåret og dermed hædret for indsatsen.


Fremtidigt arbejde


Vedrørende synliggørelse/PR, benytter vi fortsat flyers og "postkort" som en form for ekstra opmærksomhed på nye tiltag, hold der mangler instruktører, hold der skal ”løbes i gang” etc. De forskellige flyers bliver omdelt på skoler, i børnehaver, skolefritidsordningerne, forskellige klinikker, frisører og biblioteker i Vallensbæk.


Resultatet af det fremtidige arbejde kunne være bedre. Vi har haft fokus på følgende: Kvalificering af børnegymnastikken og PR for nye hold med uddeling af flyers.


På øvrige punkter er der status quo. Vi har fortsat ikke formået at få nedsat flere aktive udvalg og/eller medinddraget flere medlemmer i et aktivt foreningsarbejde.


Fremtiden

Der er fortsat masser af udfordringer i Vallensbæk Gymnastik – og vi har brug for alle, der ønsker at give en hånd med på forskellige måder: som aktiv i bestyrelse – og/eller udvalgsarbejde, aktiv hjælper ved arrangementer, ansvarlig for foreningens mange opgaver.


Som skrevet før, så efterlyser vi unge som ældre med lyst til foreningsarbejde og gerne med nye idéer, som kan bidrage til fortsat udvikling af Vallensbæk Gymnastik.


Fremtidens forening – foreningens fremtid

Mange organisationer og foreninger har længe følt, at folks lyst/motivation til frivilligt foreningsarbejde var væk/ved at forsvinde. Nye undersøgelser viser, at dette ikke er tilfældet. Det er dog en kendsgerning, at mange idrætsforeninger har svært ved at få de mere bundne poster besat.



Hvad skal der til, hvad er det, der skaber et engagement og motivation, hvad giver lyst og overskud til at være aktiv i frivilligt arbejde?


En del af svaret er, at den enkeltes interesse i opgaven og/eller aktiviteten og børnenes fritids- interesser er vigtige motivationsfaktorer, - men den sidste og helt afgørende faktor for involvering i frivilligt arbejde er, at man bliver spurgt – og får vi ”spurgt” og orienteret godt nok?


Jette Lundgaard

Formand


7






Tags: gymnastik vallensbæk, vallensbæk gymnastik, gymnastik, vallensbæk, beretning, generalforsamlingen