4 KRITISKE DISKUSSIONER AF CAND SCIENT ADM HENRIK HERLØV

4 KRITISKE DISKUSSIONER AF CAND SCIENT ADM HENRIK HERLØV




4



KRITISKE DISKUSSIONER

Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund
ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre
www.henrikherloevlund.dk
[email protected]



SKATTEAFTALEN: ENHEDSLISTEN BØR OVERVEJE KONSEKVENSERNE, FØR REGERINGEN EVT. VÆLTES.
For hvordan undgår vi at få ”ULØKKE” tilbage?


Intro:

Man kan kun have fuld forståelse for Enhedslistens vrede og frustration over forløbet af skatteforhandlingerne. Og man kun fuldt ud dele kritikken af reformen og regeringens politik.

Problemet er blot, at væltes regeringen, får vi også Løkke tilbage – en Løkke, der desværre må vurderes i stand til at alt og efter en kæmpevælgerlussing til S + SF vil have frit løb mod minimalstaten.

Regeringen fortjener et spark bagi for sit snigløb af sin politik, sine vælgere og af Enhedslisten.

Og det er – indrømmet – givet på den baggrund meget at opfordre til, at Enhedslisten udviser en omtanke på arbejderbevægelsens og velfærdsstatens vegne, som regeringen ikke selv mør.

Alligevel må man opfordre til Enhedslisten om at overveje nøje, inden der evt. stemmes nej til finansloven.

For hvordan er det lige man gør det uden at få ”Uløkke” igen – med frit løb mod minimalstaten.





1. DÅRLIG SKATTEREFORM

Man kan kun være enig i, at skattereformaftalen mellem regeringen og V+K er stærkt kritisabel. Indholdet af reformen er på vigtige punkter asocialt og reaktionært: Ikke mindst overgrebet på reguleringen af overførselsindkomster og at de dårligst stillede herigennem finansierer topskattelettelser til det mest velstående samtidig med yderligere aftrapning af renteudgifter for rige boligejere er opgivet. Rystende at en regering med S + SF, en socialdemokratisk finansminister og en SF skatteminister kan få sig selv til det.

Og hele forløbet er en skandale: Efter at Venstre har sjoflet regeringen på enhver måde, hopper man på kun fire timer i seng med V+K. Og efterlader samtidig Enhedslisten, der faktisk må vurderes at have vist god kompromisvilje, med en lang næse.

Det må dog anerkendes, at der også er gode elementer i reformen, navnlig i form af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og indførelsen af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige.





2. SELVMORDSKURS?

Dette virker også af og til nærmest, som om regeringen selv ønsker at begå selvmord. Man gennemfører reformer med de selv samme borgerlige partier, som åbenlyst erklærer at ville fælde SRSF ved først givne lejlighed – jo hurtigere, jo bedre. Mens man sjofler sit eget parlamentariske grundlag.

Og man fører en borgerlig økonomiske politik og et højresamarbejde, der afsnører S + SF mere og mere fra sit bagland og sine kernevælgere (det viser trepartsforhandlingerne og vælgerflugten).

Næppe tvivl om, at uanset nok så mange ”reformer” med de borgerlige, står S + SF til en på mange måder fortjent kæmpelussing ved et valg på grund af de mange løftebrud og den borgerlige økonomiske politik

Med denne regering har S + SF svigtet – og er af deres egne vælgere blevet vejet og fundet for lette. Og vælgerflugten er godt i gang.





3. LØKKE TILBAGE – EN KÆMPE ”ULØKKE” FOR VELFÆRDSDANMARK.

S + SF har efter løftebruddene sådan set fortjent en sviende vælgerlussing. Men alternativet er desværre ikke en ægte rød regering, men Løkke og de borgerlige tilbage – oven i købet med et styrket flertal. Mens S + SF vil været stærkt svækket og formentlig vil skulle finde nye ledere.

Løkke og de folk han omgiver sig med: Peder Christensen, Søren Pind osv. er mere neoliberale end Fogh og samtidig stærkt selvretfærdige og hensynsløse. Kommer de til magten igen med et komfortabelt flertal i ryggen, er der næppe tvivl om, at tilbagerulningen af velfærdsstaten og arbejderbevægelsen kommer op i gear.

Løkke har allerede bebudet det næste angrebspunkt på velfærdsstatens principper: Indførelse af brugerbetaling på kommunernes ydelser. Hvilket i endnu større grad vil ramme de svage, de syge og de ledige.

Det er vores dilemma: Regeringen fortjener et spark bagi, men det vil på den anden side være en forandring til det endnu værre, at få Løkke tilbage.

Det er indrømmet meget at opfordre til, at Enhedslisten udviser omtanke på arbejderbevægelsens og velfærdsstatens vegne, når regeringen ikke gør det selv. Alligevel må man derfor appellere til Enhedslisten om at tanke nøje om, inden der evt. stemmes nej til finansloven?





4. VI HAR BRUG FOR ALLE STYRKEPOSITIONER.

Et problem er, at det også kan komme til at svie til Enhedslisten selv, hvis man åbenlyst sætter kurs mod at vælte regeringen.

I øjeblikket har de mange, som er massivt utilfredse med regeringens løftebrud og borgerlige økonomiske politik og som ønsker at trække denne politik til venstre, et samlingspunkt hos Enhedslisten.

Men vil Enhedslisten vælte regeringen, handler det ikke længere om at trække SRSF til venstre, men risikerer – som opinionsmålingerne længe har været – at sende Løkke tilbage til magten.

Det kan få mange af de, som ellers har støttet Enhedslisten for at holde regeringen fast, til at vige tilbage. Nok ønsker de en anden og mere progressiv politik, men de ønsker ikke Løkke tilbage.

Hermed risikerer Enhedslisten, at den stigende tilslutning falder igen, hvis man vil vælte regeringen – og at en del af vælgerne måske vender tilbage til S + SF.

Eller at passivitet og håbløshed i stedet risikerer /at brede sig.

Ingen af delene vil være godt: Vi har i stedet brug for alle de styrkepositioner, vi kan få.





5. PRESSET MOD REGERINGEN FRA DENS EGNE HAR VÆRET VOKSENDE OG SKALSTYRKES.

Det er vigtigt, at de stadig flere utilfredse S + SF´ere, har et alternativ til venstre at kunne søge hen til, når de ønsker at trække regeringen til venstre.

Og jo mere regeringen af de Radikale og højere S + SF – ledelserne presses frem i borgerlig økonomisk politik, jo større vælgerflugt har vi set.

Og jo større bliver presset mod højreledelserne i S + SF fra fagforeninger, partiforeninger, borgmestre og menige folketingsmedlemmer.

Denne udvikling synes godt i gang. Erkendelsen af at Thorning og Søvndal/Möger har været en katastrofe for deres respektive partier breder sig.

Selvom det kræver en næsten overmenneskelig tålmodighed, så er det vigtigt, at S+SF toppen og den borgerlige økonomiske politik nok så meget får en begmand indefra som udefra.

Men det giver man bedst ved at holde fast i at ville trække regeringen til venstre.



6. FINANSLOVEN.

Enhedslisten skal selvfølgelig stille skarpe og markante krav til forhandlingen om finansloven og skal selvsagt kunne forvente vidtgående indrømmelser i den forbindelse. Det handler ikke om, at Enhedslisten bare skal køre med på hvad som helst.

Men at stemme nej til finansloven handler ikke bare om nej til regeringens indrømmet dårlige politik. Men også om at undgå, hvad der så kommer i stedet: ULØKKE.






Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom – cand. scient. adm.
Ikke partitilknyttet medlem af centrum – venstre.

Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevene "KRITISKE ANALYSER" (om velfærd, økonomi og neoliberalisme) og "KRITISKE DISKUSSIONER" (om regering, politik og ikke borgerligt alternativ) kan tegnes ved at maile til [email protected]

Alle rapporter og artikler kan downloades på www.henrikherloevlund.dk under "Artikler og rapporter"







Tags: diskussioner af, scient, diskussioner, herløv, kritiske, henrik